VII Rolfsted sogn – Langeskov arkiv

VII
ROLFSTED SOGN.
DETS BELIGGENHED.

Rolfsted Sogn, som er annekset til Rønninge, ligger i Åsum Herred, og ligger, tilligemed dette, mod øst som det yderste sogn i Åsum Herred og Odense Amt. Fra Rolfsted kirke, som næsten er midtpunktet i sognet, er der en stiv halv mil til Rønninge by. Regnet fra bemeldte kirke af, har Rolfsted knap 2 mil til Odense, 2 mil til Nyborg, 2% mil til Kerteminde og 4½ mil til Svendborg. Sognet støder mod øst op til Ellinge sogn, mod syd til Herrested, Hellerup og Søllinge sogne, mod vest op til Nærå og Davinde sogne, og mod nord til Rønninge sogn.
Rolfsted sogn består af kirkebyen Rolfsted, af Kappendrup, Hudevad og Ferritslev byer, og de fra disse byer udflyttede gårde og huse. Enhver af disse byer og steder anføres nu stykkevis.

1.
ROLFSTED BY, DENS BENÆVNELSE, SAMT HVORMANGE GÅRDE OG HUSE DEN
INDEHOLDER, BYENS HARTKORN, UDSKIFTNINGER m.m.

Rolfsted By, af hvilken hele sognet har sit navn, kaldes sandsynlig således efter en fornem mand: Rolf.
Der er en gravhøj i nærheden af byen, som hedder Rolfs Høj, og ligeledes en kilde noget udenfor byen, som hedder Rolfs Kilde. Derfor kalder jeg også byen for Rolfsted, og ikke Rolsted, som den almindeligvis kaldes.
Rolfsted by består af 8 helgårde, foruden degneboligen og 2 huse med jord til, samt 2 uden jord. Dens jorder blev samtidig med hele sognets udskiftede i år 1795 af stiftslandinspektør Johannes Berg, og blev opmålt af landmåler Thornfeld, degn i Gudme. Før udskiftningen var hartkornet i byen meget ulige. Da stod begge Rolfstedgårdene hver for 17 tdr. hartkorn, møllen havde kun 6 tdr.3 skpr. hartkorn, og der var et bolsted, som kaldtes Rolighed, på 1 td. 2 skpr. 2 alb. hartkorn. Efter udskiftningen er der nu, som sagt, 8 helgårde og 4 huse, foruden degneboligen, hvis hartkorn er 2 skpr. 2 alb. frie hartkorn. Af disse 8 gårde hører de 7 til

Hellerup, og den 8de til Rønninge præstekald, som anneksgård, med 6 tdr. 3 skpr. 2 alb. hartkorn til. De 5 af Hellerups gårde har hver efter udskiftningen 8 tdr. hartkorn, hvorunder møllen i byen er indbefattet, såvelsom boelstedet Rolighed, der også blev en gård med 8 tdr. hartkorn til, og som nu kaldes Rolighedsgården, opbygget på ny på det sted, hvor boelstedet Rolighed før lå. Navnet Rolighed skal efter sagn i sognet være kommet af, at en mand, som havde begge Rolfstedgårdene samlede for omtrent 150 år siden, da han blev gammel delte gårdene mellem sine to sØnner og selv flyttede til et sted 2 a 300 skridt derfra, med et hartkorn af 1 td. 2 skpr. 2 alb. til: En ejendom, hvorpå han opførte en bygning, som han kaldte Rolighed, fordi han der ville søge ro i sin alderdom. Rolfstedgårdene, som efter udskiftningen hver har 12 tdr. hartkorn, var i gamle dage en herregård med 34 tdr. hartkorn til, beboet af adelsmænd, såsom en Borehard Schindel, der var med på herredagen til Nyborg for at hylde Dronning Margrethe, hvilket kan ses af Arild Hvitfelds Krønike in folio, side 574.
Oluf Daae, ejede den år 1590 tilligemed Fraugdegård og Raunstrupgård, og en Friis, hvilket ses af en ligprædiken over Laurits Brochenhuus til Bramstrup og Egeschou, i hvis slægtregister en oberst Friis til Rolfstedgård findes. Ved slutningen af det 17de århundrede skal der have boet en mand, som hed Schriver på Rolfstedgård, og han benævnes,” den sorte Schriver, ” op til denne dag. Hans enke kaldes i kirkebogen 1690 Maren Schrivers, og en skovhave til gården kaldes indtil udskiftningen Schrivers have. Hvem denne Schriver har været, og hvorfor han fik tilnavnet “den sorte”, ved man ikke. Til Rolfstedgård hørte den gang en skøn skov, som nu tilhører Hellerup. Den ligger ikke langt fra Tvivad tæt ved Rønninge Søgårds skov, Langeskov, og kaldes Kallehaugskoven. De to huse i byen med jord, som også tilhører Hellerup, har hver 3 skpr. 2 fdkr. 2 alb. hartkorn. Der er endnu i byen et jordløst hus og et andet hus, hvor p.t. fattige bo, som også tilhører Hellerup.
Ved udskiftningen blev 2 huse udflyttet fra Rolfsted by; nemlig huset i Kappendrup Gyde med 3 skpr. 2 fdkr. hartkorn til, kaldet Lundshuset, efter bemeldte gyde, Lundsgyde, og Langebjergshuset, kaldet efter stedet det står på. Det har også 3 skpr. 2 fdkr. 2 alb. hartkorn til. Dette hus ligger tæt ved Rønninge Mark, og en del af dets hartkorn er kirkejord, og tilhører Rolfsted kirke, men det ligger på Rønninge sogne grund, som ved udskiftningen blev lagt tæt ved huset, og den øvrige huset tilhørende jord. Begge disse huse tilhører Hellerup.

2.
KAPPENDRUP BY, DENS BENÆVNELSE, SAMT DE GÅRDE OG
HUSE DEN INDEHOLDER, BYENS HARTKORN, UDSKIFTNING m.m.

Navnets oprindelse er mig ikke bekendt. Den blev udskiftet med hele sognet 1795. Byen bestod da, ligsom nu, af 10 hele og halve gårde:
De 3 med et hartkorn hver af 8 tdr. De tilhører Hellerup.
3 gårde, af hvilke 2 hver med 6 tdr. 4 skpr. 2 fdkr. og den 3die med 3 tdr. 1 fdkr. 1 alb. hartkorn, hører til Sanderumgaard.
4 fra Fraugdegaard i admiral Kaases tid købte gårde, er nu ejendomsgårde, af hvilke en har 6 tdr. 5 skpr., en har 5 tdr. 2 fdkr., en 4 tdr. 6 skpr. og en 2 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 2¼ alb. hartkorn.
Den sidste gård havde, da den blev købt fra Fraugdegaard 5 tdr. 7 skpr. 1 fdkr. 2 alb.; men den første selvejer af gården solgte straks hartkornet fra den, indtil de benævnte 2 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 2¼ alb., til to husmænd i byen, som også var selvejere fra Fraugdegaard af, 4 skpr. 2½ alb. hartkorn til hver af dem. Så nu har disse huse, inklusive deres tidligere ejendoms hartkorn, den ene 1 td. 1 skp.3 fdkr. ½ alb., og den anden 7 skpr. ½ alb. hartkorn. Desuden opstod af det solgte hartkorn 2 nye selvejerhuse i den ved byen liggende fælledskov; den ene med 4 skpr. 1 fdkr. ¼ alb., og det andet med 1 skp. 1 dfkr. 2½alb. hartkorn til.
I Kappendrup by kaldes de 3 yderste mod vest beliggende gårde Skovball , sandsynligvis fordi der er skov lige bagved gårdene. Der findes flere Skovballer i landet, som allevegne er skovgårde, eller nær ved skov beliggende.

3.
HUDEVAD BY, DENS BENÆVNELSE,
SAMT HVOR MANGE GÅRDE OG STEDER DEN INDEHOLDER:

Hudevad, eller som den også i gamle skrifter benævnes, Hudevad by, kaldes af bønderne Hujevaad. Dette er byens ældgamle og rette navn. Dette navn er opstået på gund af, at den ligger ved en temmelig dyb og ved højt vande oversvømmet å. Vejen, som fører ind til byen, er da nærmest ukendelig, fordi vandet står over den eng, som falder ved åen. Ubekendte folk kan let drukne i åen, hvis de kommer udenfor vejsporet, derfor skete det før i tiden og sker endnu somme tider, at forlegne folk råber eller rettere hujer ad folk i byen, at de skal komme og vise dem vej over vandet.

Byen blev udskiftet sammen med hele sognet i år 1795. Før udskiftningen var der i byen 5 gårde og 3 huse, og samme antal af gårde er der endnu. Dog har der siden udskiftningen tilkommet 5 huse og 2 nye boelsteder. M de 5 gårde hør 2 med hver 10 tdr. hartkorn til Torpegaard, 1 gård med 6 tdr. 2 skpr. 2 fdkr. hartkorn til Hellerup, og de øvrige 2 er selvejergårde, købte fra Fraugdegård, medens admiral Kaas ejede gården. Den ene af disse selvejergårde har 7 tdr. 6 skpr. 2 fdkr. 1½alb., den anden 7 tdr. 1 fdkr. 2½alb. hartk. Af det hartkorn, som disse to gårdens ejere solgte, efter at de havde købt deres gårde, opstod de 2 førnævnte boelsteder, den ene med hartkorn 1 td. 5 skpr. 1 fdkr. 1½alb. Det ligger nord for åen ved byen. Det andet med hartkorn 1 td. 1 skp. 2½ alb. ligger lidt udenfor byen mod vest.
Afde 3 huse, som hør til Torpegaard, hver med hartkorn 3 skpr. 2 fdkr., ligger egentlig kun det ene i byen, det andet lige udenfor, og det tredje ved Tarup by.
Af selvejerhusene i byen, som er købte fra Fraugdegaard eller opkøbte af jord fra de førnævnte 2 selvejergårde, har et hus 4 skpr. 2 ½ alb., et andet 3 skpr. 3 fdkr. 2 alb., et tredje 3 skpr 1 fdkr. 1 ½ alb. hartkorn. Den gård, som hør til Hellerup, brændte år 1799. Den nye gård blev da flyttet og genopbygget nord for åen. Den ligger dog straks ved byen og blev nu befriet for den daglige kørsel over åen, og desuden ligger den nu i fine jorde.

4.
FERRITSLEV BY, DENS BENÆVNELSE,
SAMT HVOR MANGE GÅRDE OG STEDER DEN indeholder:

Byens rette navn er Ferridslef, thi således er det skrevet i alle gamle dokumenter og i sognets kirkebøger. Bønderne udtale det Færresløv. Der er megen færdsel eller kørsel igennem byen fra de byer, som ligger øst for Svendborg til Odense, Kerteminde og omegnen af samme.
Sandsynligvis har dette givet anledning til byens navn. Ferritslev var før i tiden et kirkesogn for sig selv, hvortil hørte Bekstrupgårdene og husene i Ellinge sogn. Dette siger et sagn i sognet. Ferritslev sogn hørte da til Vinding Herred. Sognets kirke lå i den vestre ende af byen, og dets ringmur omkring kirkegården er endnu på stedet. Kirken blev nedbrudt ca. år 1570, og sognet blev henlagt til Rolfsted sogn. Kirkeporten var for få år siden endnu til, og den lå til slyde i en af byens gårde.
Ferritslev havde før sin egen præst og degn. Præstegården lå tæt op til kirkegårdsmuren sydost for kirken. Den beboes nu af en fæstebonde under Hellerup gods. Den stod indtil for nogle og 30 år siden for 8 tdr. hartkorn, med godt og stort tillæg til. Nu derimod er den gjort lige med de andre af Hellerups gårde i byen, og den har kun 7 tdr. 4 skpr.
Denne forandring er dog ikke til skade for præsten i Rønninge, thi da sognet blev henlagt til Rolfsted blev præstegården tillagt sognepræsterne i Rønninge som en mensalgård, eller som det hedder i præstegårdens dokumenter, annekspræstegård, og det med al herlighed, ægt og arbejde, hvilket også sildigere, nemlig efter suveræniteten i år 1662, blev stadfæstet af kongen, hvorom findes et dokument blandt præstegårdens papirer, således lydende:

Paa hans Kongl. Majest., min allernaadigste Herris og Kongis veigne, haffer ieg Underskrefne Efter høiest bemeldte hans Kongl. Majest. Raad Privilegier Geistligheden giffent og meeddelt, hermed bevilget och tilladt: Att Annex Prestegaarden udi Ferridslef, beliggende som Niels Rasmussen nu paaboer, herefter skal følge Sognepresten i Rønninge med Herlighed Egt och Arbeide; Dog saaledes: Att han aarlig skal yde och giffe thi Skiepper Haufre til Nyborg Slott, efter Nyborrig Slous Jordbogs formelldning. Til Vitterligher med Egen Haand under skrefnidt; Actum Nyborrig Slott den 13de September 1662.
Adolph Fuchs m.p.

Lest ind. Winding herristing den 17 Juni 1663.

At der i dokumentet har været forstået alle 3 parter af korn- og kvægtiende synes upåtviveligt af følgende dokument, som også findes blandt præstegårdens papirer:

Jeg Johan Christopher von Kiørbitz til Hellerup, Ridder, Hans Kongl. Majests Rigsraad, Rigsmarreskalch, Assessor udi Krigs Collegio og Amtmand ofuer Kjøbenhaufns og Roskilde Ambter, Kjender og hermed vitterliggiør: at efter som aff Annex Prestegaarden udi Ferredsleff formedelst en Jordskyld, som aarlig hafuer skyldet til Nyborg Slott, 10 Skppr. Haure, En Tid lang hied til Er Suaret Tiende aff Samme Gaards Aufling till Dennem Ferritslef Tiende hauffer haft i fæste; Da Efterdi att Samme Jord, bemeldte 10 Skppr. Haure ydis af, men befindis till en anden Mand ved Naufn Knud Pedersen i Hudevad at være bortfest, og udi Ordinants den d 6te Artichel dend 151 blad, !them flere steder baade udi Ordinantsen, saavelsom Recessen og de til Præsterne nu seeniste giffue privilegier thillholder, de for Tiender af Deres Egen og Anneks Præstegaarden skall være forskaaned, vm jeg formedelst Ferridslev tiender hos mig nu findes under feste, intet i nogen maader paa Annex Præstegaarden udi bemeldte Ferretslef for nogen tiender Fordring fremdelis hafue at prætendere mens af mig eller paa mine veyne skall vere og bliffue Kraftuesløs Dis til vitterlighed under mit Signete og Egen Haand, Datum llHellerup denn 20de 9 br. Anno 1662.
J. Chr. von Kiørbitz
m.p.

Ikke destomindre har præsten i Rønninge kun 1/3 part af denne gårds korntiende, men derimod alle 3 parter af kvægtienden, hvilket sidste viser, at ham egentlig også tilkom alle 3 parter af korntienden. Den øvrige gårdens herlighed med indfæstning, ægt og arbejde er også gået fra præsten til Hellerup, så præsten har nu kun 2 tdr. 4 skpr. rug, 3 tdr. byg og 10 skpr. havre landgildekorn, og alle 3 parter kvægtiende per år af den. Når og hvorledes denne gårds herlighed er gået fra præsten i Rønninge, kan ikke bestemt siges. Af tinglæsningen synes det dog på føranførte Adolph Fuchses dokument, enten at være sket i provst Otto Rasmussens embedstid, eller at være af ham først anket, men uden følge, uagtet Kiørbitzes fraskrivning af gårdens tiende. Muligt kan det være, at den stolte og mægtige Corfitz Ulfeld, som ejede Hellerup, før Kiørbitz af Kong Frederich den III fik dette hans konfiskerede gods; har draget den ind under Hellerup, uden at daværende præst i Rønninge har turdet vove at movere noget imod ham i den henseende.
Ferritslev by blev udskiftet af fælledskabet sammen med hele Rolfsted sogn, år 1795. Før udskiftningen bestod byen af 16 gårde og 8 jordløse huse. Nu består den af 14 gårde og 7 huse, hver med 3 skpr. 2 fdkr. 2 alb.hartkorn til. M gårdene hør de 10, hver med 7 tdr. 4 skpr. hartkorn, til Hellerup. Dog har 2 af disse desuden lidt ejendomshartkorn af den udflyttede og udparcellerede Tøystrupgaard; den ene har 6 skpr. og den anden har 1 skp. 1 fdkr. 2 alb. Nyborg kirke har 2 gårde i byen. Den ene med hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 2 fdkr. 2 alb., den anden med hartk. 4 tdr. 1 skp. 1/14 alb. Desuden har denne sidste gård 1 td. 4 skpr. 2 fdkr. 1/8 alb. tilkøbt ejendomsjord af førnævnte Tøystrupgårds udparcellerede jord. En ejendomsgård er her i byen, som indtil år 1805 også har tilhørt hovedgården Tøystrup. Dens hartkorn er 6 tdr. 5 skpr. 1 ½ alb. Denne gård havde tilforn 2 skpr. 3 fdkr. hartkorn mere, men den er solgt til en mand, som har bygget et hus ved byen på grunden. Til smedjen i byen, Hellerup tilhørende, er 4 tdr. 1 fdkr 2 13/14 alb. hartkorn, af hvilket de 2 tdr. 2 skpr. 1 fdkr. 1 13/14 alb. tilhører Hellerup, det øvrige derimod er smedens ejendomsjord, tilkøbt af den udparcellerede Tøystrupgård.
Fra Ferritslev byer efter udskiftningen udflyttet først Thorbøllegården, kaldet efter agerskiftet den står på. Den har 7 tdr. 4 skpr. hartkorn, og tilhører Hellerup, hvis høje ejer har ladet den opbygge på ny år 1796. Den anden udflyttede gård er Tvivadsgården, straks ved Tvivad. Den har 7 tdr. 4 skpr. hartkorn, og er ligeledes genopbygget 1796 af Hellerups ejer. De er begge store og vel byggede gårde.
Som værende udflyttet fra Ferritslev by regnes også Kallehauggården ved Kallehaugskoven.
Den er opbygget år 1793 af dens første beboer og har 7 tdr. 4 skpr. hartkorn og tilhører Hellerup. M denne gårds hartkorn svares der kun tiende til præsten i Rønninge af de 4 tdr. 5 skpr. hartkorn, som gården fik af Rolfsted sognegrund ved sognets udskiftning, af det øvrige hartkorn har Hellerup derimod ene alle 3 parter tiende, fordi de 2 tdr. 7 skpr. hartkorn, som gården blev bygget på, var fri hovedgårdsjord under Hellerup, som ved Haundrup byes udskiftning ved magelæg kom ind til de andre Hellerup løkker.
Denne gård tilhører også Hellerup. I Kallehaugskoven ligger nær ved denne gård et skovhus med 3 skpr. 2 fdkr. 2 alb. hartkorn, Hellerup tilhørende. Tøystrupgård var en selvejergård, som havde tilhørt ejeren af hovedgården Tøystrup. Hovedparcellen af denne gård, som dens første selvejer udparcellerede, blev år 1811 udflyttet på Ferritslev mark med det tilbageblevne hartkorn 2 tdr. Gården hedder Ferritslev Boel.
Af Tøystrupgård er også udparcelleret 2 nye selvejergårde, eet i den østre ende af Ferritslev by, med hartkorn 1 skp. 1 ½ alb., og eet, som ligger lidt fra byen, med hartkorn 4 skpr. 1 fdkr. 1 alb. opbygget år 1809. Dette hus kaldes Ferritslevhus. Endelig er også følgende 4 huse alle Hellerup tilhørende, hver med hartkorn af 3 skpr. 2 fdkr. 2 alb., opstået ved Ferritslev byes udskiftning, og på ny opbyggede på byens grund, nemlig begge husene i Sønderskov, Nymarkshuset og Ravnemøllehuset.
Til Ferritslev hører også den nogle få 100 skridt fra byen liggende herlige gård, som siden udskiftningen har 12 tdr. hartkorn, nemlig Ferritslevgård, Hellerup tilhørende. Den ligger nær ved en herlig skovhave, som hører til gården. Denne gård har efter sagn i sognet i de ældre tider været en herregård, og sikkert er det, at den har været beboet af adelige personer, bl. a. en Erich Hardenberg, der forærede den store kirkeklokke i Rolfsted år 1573. Han kaldes den fattige Hardenberg, og måtte forlade gården på gr. af gæld, thi da han havde pantsat gården for 1000 daler til Niels Bild på Raunholt, og ikke kunne tilbagebetale pengene, tog denne gården. Sålangt Rolfsted kirkebøger går tilbage i tiden, har Ferritslevgård altid været beboet af folk udenfor bondestanden, endog efter at den er kommet under Hellerup.
Overkrigssekretærinde Kiørbitz boede på den det første jeg kan huske, og hun døde der år 1760 i sit 81 år. Krigsråd Otto Lindegaard boede der også i nogle år. Siden købte han Lykkesholm, hvor han døde.
Gårdens bygning, især stuehuset, som har 2 sidefløje med smukke værelser i, viser, at den ikke er bygget til bønder. Ladegården har været større end den nu er. Nuværende fæster, en bonde, har gjort den mindre. Der var tidligete en stor og velanlagt lyst- og frugthave ved gården, men den er nu kun en bondehave. En herlig stor fiskedam er endnu tilbage. Gården har alle sine jorde tæt ved sig, såvelsom også den til samme liggende skov.
Både Rolfsted og Rønninge sogn hørte tidligere til Rytterdistriktet.

ROLFSTED KIRKE.

Sognets kirke, som måske ifølge inskriptionen på den mindre kirkeklokke turde hedde vor Frue Kirke eller Maria Kirke, ligger i Rolfsted by, og tilhører fru gehejmekonferensrådinde Lucie Charlotte de Sehestedt Juel, født grevinde af Scheel, decanesse ved Walløe Stift og ejer af Hellerup. Koret og den egentlige kirke er bygget af kvadersten, tårnet derimod af brændte mursten, og hele kirken er tækket med røde teglsten. Efter sagn i sognet skal kirken være bygget af det nedbrudte Tvivad Slots sten, men tiden når den er bygget, vides ikke. Kirken er middelstor. Indvendig har den 4 hvælvinger, en i koret og to i den egentlige kirke og en i tårnet. Kirkens hele længde er 40 al. og 18 tommer.
Dens brede er 11 al. og 11 tom., korets længde er 11 al. og 2 tom., det brede er 8 al. og 17 tom., og dets højde under hvælvingen er 9 al 13 tom. Den egentlige kirke er 20 al. og 7 tom. lang. dens brede er 11 al. og 11 tom. og dens højde under hvælvingerne 10 al. og 9 tom.
Tårnets længde er 9 al. og 9 tom. Dets højde under hvælvingerne er 8 al. og 6 tommer.
Kirken har i år 1819 fået en indvendig hovedreparation, og den blev da som ny, og fremstår nu som meget smukt.
Den nydelige altertavle er af den slags som findes i de fleste landsbykirker. Den hælder ud foroven og støttes af 4 søjler. Den er ved reparationen malet lyseblå med oliefarve og har grå marmorering. På den øverste del af altertavlen er en firkantet mørkeblå trætavle, på hvilken er sat almagtsøjet med forgyldte stråler. Tværs over midten af den er 3 firkantede sortmalede trætavler. Den midterste er større end de 2 andre. Her er smukt malet Christus korsfæstet på Golgata. Ved Jesu Kors står 4 personer; 2 til højre og 2 til venstre. På højre side står Johannes med udbredte arme og hænder og ser op til Jesus. Ved samme side står et aldrende fruentimmer, der vender ansigtet bort fra Jesus på korset. Hun skjuler ansigtet med den venstre hånd (det er formodentlig Jesu moder). Ved venstre side, nærmest korset, ses et fruentimmer knælende. Hun har sammenfoldede hænder og stirrer op på Jesus på korset. Bag hende står en anden kvindelig skikkelse med sammenlagte hænder og ser ned mod jorden.
Alles ansigter bær præg af den dybeste sorg og bedrøvelse. Nedenunder korset står et kar med en svømmende svamp. Jerusalem ses i baggrunden.
Formodentlig er det de personer, som navngives hos evangelisten Johannes; 19 kap. 25 v. Maleren har vist haft den tid for øje, som Matheus anfører i 27 kap. 45 v., da man ser Jesus på korset og alt næsten er inhyllet i mørke.
På enhver af de andre 2 tavler er anbragt et bibelsprog med forgyldte bogstaver. Denne altertavle er på ny bekostet år 1596. Dette årstal stod med forgyldte tal på den før den for nylig blev malet, og det står der endnu med romertal.
På alterbordet ligger en fin hvid dug med brede knipplinger om, en ny fin messesærk og 2 store messinglysestager med vokslys i. Messehagelen og forhænget for alteret, som sidst i år 1819 er skænket til kirken af dens ejer, fru gehejmekonferensrådinde de Sehestedt Juel til Hellerup, er lavet af nyt mørkeblåt fløjl med blåt taft under og med brede sølvgaloner både til korset, kanterne, og alterklædet, såvel som på den lille skammel, som præsten knæler på foran alteret. Kommunionsbægeret, som er af sølv og indvendig forgyldt, er år 1679 bekostet og skænket til kirken af daværende sognepræst til Rønninge og Rolfsted, provst Otto Rasmussen, men om han tillige har bekostet og sølvfadet, som hører til, ved jeg ikke, skønt det synes troligt. Dette kommunionsbæger er siden år 1740 blevet fornyet og forbedret af kirkens daværende ejer, justitsråd Salomon Lindegaard til Hellerup. Både dette og at provst Otto Rasmussen har bekostet det på ny, står, det første på randen og det sidste på foden af det.
Skriftestolen og kirkesangerstalen står på hver sin side af alteret; den første mod nord og den anden mod syd. De er begge nylavede ved sidste kirkereparation og malede ligsom de andre kirkestale, og de har grønne bombasingsgardiner til 2 sider. Kirkesangerens stol stod før den sidste reparation nedenfor alterfoden. Den var meget stor med meget billedhuggerarbejde på.
Den var bekostet og skænket til kirken af en daværende formuende kirkeværger i Rolfsted, og følgende skrift var udhugget på den:

RS. HAANSE SOFRENSION KIERKEVIRE 1575.

Knæfaldet foran alteret, som tidligere var lige tværs over koret, er ved fornævnte reparationen blevet buedannet. Rækværket er nyt og smukt. Det er for oven og neden malet ligsom kirkestolene. Koret er ved denne forandring blevet smukkere, ligsom der også nu kan rummes flere kommunikanter ved knæfaldet. I koret er ved begge sidemure bænke til drengene, som synger ved gudstjenesten, også disse er malet som kirkestolene.
Døbefonten står straks indenfor korsdøren mod nord. Den er en smuk og veltilhugget, gråmalet og med sort farve marmoreret kampesten, som hviler på en anden også vel til hugget sten, som tjener den til fod. Rundt omkring den øverste del af stenen er lutter ophævede kors af et godt kvarters længde udhugget på den. Udhulingen i stenen indeholder samme rum som den i Rønninge kirke, og man er af den formening, at de i de ældre tider har været brugt til at måle kirkens korn i. Fontbækkenet af messing er år 1613 skænket til kirken af Caspar Marchdanner og fru Sophie Oldeland til Rønninge Søgård. Begges navne og våben samt benævnte årstal findes på det. På bunden af bækkenet ses, indenfor en cirkel af 7 tommer i diameter, syndefaldet afbildet; nemlig Adam og Eva, som rækker ud efter frugten. Udenom denne cirkel læses på latin med munkeskrift, detsamme som står på Rønninge fontbækken. Udenom skriften er en kreds af blomsterhoveder, og på randen af bækkenet er der en indre kreds med blomsterhoveder og en ydre med liljer. Bækkenets diameter er 16 1/2 tommer.
Prædikestolen står på den søndre side tæt udenfor korsdøren i den egentlige kirke. Den er ganske smuk og fuld af zirligt billedhuggerarbejde, og den er malet gulbrun. Den er forfærdiget år 1593. Dette årstal findes udhugget på den. Såvel prædikestolen som altertavlen, tror man, er skænket kirken af en af Rolfstedgårds ejere, som, efter årstallene på dem at regne, vel ikke kan være andre end førnævnte Oluf Daae.
Kirkestolene i hele kirken er gode, rumlige og smukkere end de almindeligvis forefindes i landsbykirker. De har både for- og bagklædning. Der er 15 mands- og 19 fruentimmerstole.
De er malet lyseblå med oliefarve ved den nævnte reparation. Den øverste mandsstol og de 4 øverste fruentimmerstole har låger, og der har tilforn været lås for nogle af dem. Disse stole har i de ældre tider været til atbetjening for herskaberne på Rolfstedgård og Ferritslevgård. I enden af kirken er et pulpitur for de unge mænd i sognet, hvilket unægtelig er kommet der, da Ferritslev sogn blev henlagt til Rolfsted sogn. Det er malet som kirkestolene. I kirken er 2 trækhuller med låger til; et i koret og et nederst i kirken, for at holde fugtighed fra kirken, hvilke også gøre den tilsigtede nytte.
I øvrigt er intet mærkeligt ved kirken indvendig. Der findes ingen åben begravelse, ingen lysekrone, ingen ligsten osv.
Der er kun en indgang til kirken, og den falder mod syd. Den inderste kirkedør, der er malet ligsom kirkestolene, er af fyr og bekostet på ny 1819. Den yderste er en gammel men stærk egedør.
Opgangen til kirketårnet, som har middelstørrelse, er på dets sydside, og tårntrappen er af de gammeldags snegledannede.
I kirketårnet hænger 2 temmelig store, meget velklingende klokker, hver i sit lydhul.
På den mindre findes disse karakterer:

RUNESKRIFT ?
På den største af dem står:
VERBUM DOMINI MANET IN ETERNUM. ERICH HARDENBERG, HENRICH
THRAM 1573

: Herrens Ord forbliver i Evighed
og straks nedenunder står: HANS SERRENSEN.
Erich Hardenberg ejede og beboede Ferritslefgaard 1573. Han var uden tvivl af den gamle adelige familie, som uddøde år 1603. Henrich Thram kan muligvis have været ejer af Rolfstedgaard. Hans Serrensen var den kirkeværger, som førhen er anført at have skænket degnestolen til kirken. Dersom jeg her dømmer rigtigt, så har disse 3 mænd været lige gode om at bekoste kirkeklokken, skønt Hardenberg ene tillægges æren herfor. Rolfsted kirke tilhørte på den tid kongen, og jeg slutter dette deraf, at sognet tilforn hørte til Rytterdistriktet, og at så mange private folk have gjort foræring til kirken. Såsom kirkeklokken, kommunionsbægeret, degnestolen og fontbækkenet. Hvad tid kongen har solgt kirken til Hellerup, ved jeg ikke. Dog tror jeg, at det kan have været samtidig med at Rønninge kirke blev solgt til Rønninge Søgård; altså i rigsmarskalk Kiørbitzes tid.
Kirkegården, som er stor og rummelig, blev år 1815 planeret og forsynet med de fornødne gange og et passende fortog omkring kirken. Gangene blir af og til efter omgang skuffet af bønderne i sognet. Efter at kirkegården er blevet planeret, har ingen mand sit visse lejested på kirkegården, men ligene blir begravet i rader ved siden af hinanden, og begyndelsen dermed blev taget vest for enden af tårnet og fortsættes nord om kirken.
For kirkegården er 2 stakkitporte, som hænger i smukke tilhugne stenpæle, og ved siden af disse er 2 stærke og magelige træstænter, een ved hver port. Kirkegården er beplantet med asketræer. Alle de mod øst, syd og vest er plantede stavretykke år 1780. Ringmuren om kirkegården er af store kampesten.

DEGNEBOLIGEN I ROLFSTED.

Syd for kirken og kun få skridt fra dens ringmur er kirkesangerens og skolelærerens bolig.
Den er næsten firbygget, på få fag af stuehuset nær, og er meget velbygget. Det meste af stuehuset er på ny opbygget 1818 af skoledistriktet, og opført af godt ført egetømmer med brændte sten i murene og smukt og bekvemt indrettet. Ved boligen er en velanlagt have med unge og gode frugttræer i, plantede af den nuværende kirkesanger og skolelærer. Til embedet er 11 tdr. land for det meste god jord, som ligger straks udenfor byen. Her ydes degnetraven, som er byg in natura, men der gives intet ringekorn, da samme er gået fra kaldet for næsten 100 år siden. Påskerenten findes dog endnu, og den består i et godt brød og en snes æg. I øvrigt har kirkesangeren og skolelæreren ingen indtægt, uden af offer og accidenter.

SOGNETS SKOLE.

Sognets offentlige skole er ibygget skolelærerens bolig, og den er en stor, rummelig bygning bestående af 5 fag, opført af godt egetømmer og brændte sten, hvilke begge dele skolepatronessen fru gehejmekonferensrådinde de Sehestedt Juel til Hellerup skænkede år 1818. Hun skænkede skoledistriktet 806 rbd. 44 s. Skolen er bygget anordningsmæssigt. Den måler godt 4 al. indvendigt fra gulv til blælker, den har fjellegulv, en toetagers kakkelovn, på dens 3 udvendige sider 6 karme passende nye vinduer, 2 karme på hver side. Der er carnis om dørene, den udvendige dør til gaden er stor og smuk, og der er 3 trappetrin op til den af lange kløvede trappesten.Indvendig er skolen malet med lyseblå oliefarve.

DEGNE,KIRKESANGERE OG SKOLELÆRERE I ROLFSTED.

De degne, eller som de nu kaldes kirkesangere og skolelærere, der har været ved Rolfsted kirke og skole, haves i en optegnelse fra de ældre tider i en af sognets kirkebøger, som er fortsat af mig indtil denne tid:

1) Hans Andersen, som var degn fra år 1596 til år 1635.
2) Rasmus Tage fra år 1635 til år 1671.
3) Rasmus Mathiassøn fra år 1671 til år 1680.
4) Nicolaus Olufsøn fra år 1680 til år 1719.
5) Christen Eggertz blev degn år 1719, men han løb fra kaldet år 1728.
6) Poul Resen, efter hans egne ord af biskop Resens familie, blev degn efter Eggertz år 1728.
Han havde været student, og var en god skolelærer og en agtværdig mand i enhver henseende. Han var gift med en jomfru fra Tyskland, som tjente på Hellerup. De havde mange børn, af hvilke 6 døttre overlevede forældrene. Da de havde fået en god opdragelse, kom de også alle vel an og gjorde fordelagtige giftermål, såsom:

a) Charlotte Sophie, som var født den 28 dec. 1729, og blev gift 1765 med Hans Severin Steenstrup, ejer af Engelsholm i Jylland.

b) Johanne Sophia, født den 3 marts 1732, blev gift 1775 med eftermanden i embedet, Andreas Schjøt.

c) Frederiche Christiane, født den 22 feb. 1734, blev gift med en forvalter Risboe.

d) Vilhelmine Maria, født 1738, blev gift med Arentz Steenstrup, der døde som justitsråd og borgmester i Århus.

e) Anne Dorthea, født 1740, blev gift med Christian Eggertz, degn i Holsten.

f) Johanne Elisabeth, født den 25 nov. 1742, blev 1767 gift med Hans Cendelboe, borger og bager i Kerteminde.

År 1777 resignerede Poul Resen og flyttede til sin datter og degnen i Holsten, hvor han og hans kone, efter få års forløb, døde i en høj alder.

7) Andreas Schjøt, som var student, fik år 1777 degne embedet efter den gamle Poul Resen, og tillige hans datter Johanne Sophia Resen; men hun døde i år 1781 i sit SOde år, uden at have fået børn. SchjØt giftede sig anden gang i samme år med jomfru Sara Margrethe Gram, med hvem han havde en søn og en datter. Andreas Schjøt døde 26 april 1808 i sit 71 år.

8) Christian Gronemann, seminarist, blev kaldet til kirkesanger og skolelærer efter Andreas Schjøts død 1808. Han var gift med en jomfru Johanne? mann fra Odense, men han var kun ved embedet til år 1812, da han selv frasagde sig det og flyttede til Odense.

9) Lars Mogensen, seminarist, fik 1812 efter Gronemann kirkesanger- og skolelærerembedet i Rolfsted. Han indlod sig kort tid derefter i ægteskab med jfr. Anne Sophia Berthelsen, en datter af kammerråd og tolder Berthelsen i Assens. I deres ægteskab er de indtil denne tid velsignede med 4 døtre:
Laurine Dorthea, født d. 20 dec. 1814,
Lucie Charlotte, født d. 22 nov. 1815,
Anne Margrethe Hedevig, født d. 17 juni 1817,
Petrine Kirstine, født d. 22 juli 1819.

LEVNINGER I ROLFSTED SOGN FRA HEDENSKABET TID.

På gårdmand Niels Mikkelsens grund i Rolfsted ligger en aflang gravhøj, 24 alen lang og 7 alen bred, i hvis midte er en stor sten, hvilende på 4 andre. Den er omgiven af en rad temmelig store sten. Højen har tabt sit navn, og den kaldes nu blot Stenhøjen. Den er beskadiget på den ene side, hvor nogle af stenene er borte.

På Rolighedsgårdens grund er to hedenske høje:
a) En aflang, 58 al. lang og 16 al. bred, omgivet af 39 store sten med 3 sten i midten, på hvilke før lå en større sten, som nu er borte. Højen er meget beskadiget. Den kaldes Rolfs Høj, og fra denne Rolf tror jeg, at Rolfsted by og sogn har sit navn. Denne hØj ligger vest for gården Rolighed, på hjørnet inde i løkken, hvor man drejer om til Hudevad af den almindelige kørevej.

b) En anden høj 28 al. lang og 14 al. bred, indfattet af 16 store sten, i hvis midte en stor sten ligger, som ikke synes at hvile på andre, eller også er disse sunket så dybt ned i jorden, at de er blevet usynlige. Denne høj er også noget beskadiget. Den kaldes Hunnehøjen, muligtvis skal det sige: De Hunners HØj, muligt også, at Rolfs kone kunde være der begravet, eftersom den ligger lige overfor førnævnte Rolfs høj, med kun kørevejen imellem begge.

På Ferritslev byes grund, ganske nær ved byen, er på gårdmandens, p.t. Hans Rasmussens grund, en meget smuk og ubeskadiget høj, 46 al. lang og 16 al. bred, indringet af 41 store sten, med en endnu større i midten, hvilende på 6 andre sten. Højens rette navn er tabt. Nu kaldes den Grisemosehøjen. Det er den eneste fredehøj i sognet.

På selvejerbolsmandens, p.t. Hans Knudsens grund i Hudevad, er en høj, 48 al. lang og 14 al. bred, omgivet af 44 store sten; i den ene ende af den er en stor sten, som hviler på 3 andre, og i den anden ende en stor sten, som hviler på 4 andre. Den er meget lidt beskadiget. Kun 2 af ringstenene er borte. Den hedder dels Villeberg, dels Hedehøjen. Marken hedder Hedernarken. Denne høj ligger på højre hånd inden for gjerdet, når man drager af den rette kørevej til Hudevad.
På Rolfsted sognegrund har været mange hedenske levninger af oprejste sten, men de er nu næsten ganske, på de anførte nær, forsvundne. Jeg selv har set de fleste af dem; thi de er først forsvundne efter udskiftningen i sognet.

ÅER, BÆKKE, INDSØER, MOSER OG KILDER I ROLFSTED SOGN.

I Rolfsted sogn er en å, som løber igennem samme, og som her har navnet Rolfsted å. Den giver sognets mølle, som ligger i Rolfsted by, og som har både ovenfalds- og nedenfaldskværne, samt et skønt grubbeverk, sit fornødne vand både sommer og vinter. Den har sit udspring fra Freltofte Mose i Nr. Lyndelse sogn, som foran ved Rønninge å er anført.
Her i sognet er især 3 ikke ubetydelige bækløb, som alle falde i Rolfsted å; nemlig eet, som kommer fra det bekendte Lindekjær, hvilket løber i åen ved Hudevad by; eet som hedder Funkebækken, der kommer fra Hellemose i Herrested sogn, løber igennem den Øvre ende af Ferritslev by og derfra i åen, og eet som hedder Bulbrobækken, der kommer fra Egeskovs tørvemose, hvorfra det løber igennem Angerskov, der ligger i skellet mellem Ferritslev og Herrested marker, hvorefter det, når det er løbet igennem den søndre ende af Ferritslev by, falder i Rolfsted å. Foruden disse 3 bækløb findes der nok et, skønt mindre, som kommer fra Kappendrup kilder og skove, hvilket løber i åen ved Rønninge by, efter at det først er løbet igennem Rønninge store tørvemose, gl. Long kaldet.
Af Kilder findes der adskillige, og de er lige indholdsrige sommer og vinter; især er der en herlig kilde mellem Rolfsted og Ferritslev byer, som hedder Rolfs Kilde. Den kaldes også Eskehøjskilde efter stedet, men dens rette navn skal være Rolfs Kilde, hvilket har været en årsag mere, for mig at tro, at byen har sit navn efter denne Rolf. Rolfs Kilde er på et agerskifte, som fra de ældste tider har hørt til Rolfsted by, men som ved sognets udskiftning kom ind under Ferritslev by. Den er nu i en af p.t. gårdmand Hans Rasmussens løkker i bemeldte by.
I Kappendrup byer mange herlige kilder; især ligger der på en åben plads midt i byen 7 ved siden af hinanden, over hvilke er satte hule 1 al. høje træer, og der kunne blive mange flere; thi grunden er fuld af kildevæld. Disse kilde er de vigtigste i sognet, skønt der findes flere.

ROLFSTED SOGNS HARTKORN, ROLFSTED MØLLES MØLLESKYLD
OG SOGNETS TIENDETAKST.

Rolfsted sogns hele hartkorn er 319 tønder 3 skpr. 1 fdkr., af hvilke 2 skpr. 2 alb. er fri jord, liggende til kirkesanger-og skolelærerembedet.
Arealet på sognets hartkorn har jeg ikke kunnet få at vide, men det ved jeg, at der er lidet jord på hartkornet; man vil neppe antage 6 tdr. land på 1 td. hartkorn.
Rolfsted Møllers mølleskyld er 6 tdr. Hele Rolfsted sogns tiendetakst er 25 tdr. 7 skpr.; deraf er det gamle, eller egentlige Rolfsted sogns tiendetakst 17 tdr. 5 skpr., som er agtet til afgift i korn, rug 7 tdr. 4 skpr., byg 8 tdr. 2 skpr. og havre 3 tdr. 6 skpr.
Ferritslev bys eller forrige Ferritslev sogns tiendetakst er 8 tdr. 2 skpr., agtet til afgift i korn, rug 3 tdr. 6 skpr., byg 4 tdr. 4 skpr.
Hele Rolfsted sogns opmåling og udskiftning i år 1795 kostede til stiftslandinspektør Johannes Berg og landmåler Thornfeld 1139 rbd. 85 s., som var pr. td. hartkorn 3 rdr. 3 mk. 6 320/639 s.

JORDBUNDENS BESKAFFENHED.

Til Rolfsted by falder jorden især mod nord temmelig god; den er der dels ler, dels sandmuld. På den sydlige side af byen er også samme slags, men her falder meget såkaldt spyvand i den, som gør den kold og sur; mod vest er mest sandmuld; mod øst dels ler, dels sandmuld; men en del af den dog sid og kold.
Til Kappendrup er god sandmuld, undtagen i skovhaverne, hvor der er meget pløjeland; her er den sur og kold.
Til Hudevad er jorden mod nord sand- og stenagtig, mod syd er der mere muldjord. Ved Ferritslev er jorden for det meste leragtig; dog haves også her noget sandjord og noget sid og kold jord.
Mergel ved man ikke at der findes i sognet. Det skadelige vand kan allevegne godt afledes.
I Rolfsted sogn findes i almindelighed bedre byg og havre end rug, og bedre byg og havre end i Rønninge sogn, hvor derimod rugen er bedre.

ENGE OG MOSER.

I Rolfsted sogn findes ingen egentlige enge. Den eng, som ligger her i sognet, er kun i engkær, som der ikke haves mange af og ved åen, som løber igennem sognet, der kun for enkelte mænd kan være af nogen betydning, da det kun er enkelte mænd, hvis jorde gå ned til åen. Kløverhø er altså det meste og vigtigste her i sognet.

FOLKET I SOGNET.

Rolfsted sogn blir regnet blandt et af de agtværdigste i landet, i henseende til sædelighed, orden, lydighed mod øvrigheden, samt flid og vindskibelighed. Det glæder mig meget, at jeg som dets lærer med sandhed kan bekræfte det. Hvad ellers er sagt om folket i Rønninge sogn gælder også om Rolfsted. Tillægges kan dog, at i Ferritslev by har altid mændene været større og stærkere, og kvinderne i almindelighed smukkere, end i den øvrige del af sognet.
I Ferritslev by var der, indtil for 50 år siden, en offentlig og kongelig privilegeret kro; den lå på den åbne plads i byen, hvor smedjen nu står, i et hus, som skønt meget forringet endnu er der, og som er det eneste hus der på pladsen. Etatsråd Schmidt til Hellerup fik denne kro nedlagt, og det var en velgerning for byen, thi sålænge den var der, var Ferritslevs mænd overmåde drikfældige, og som en følge deraf, forarmede; men såsnart kroen var nedlagt, blev de tid efter anden ædruelige og velhavende, og de er nu i enhver henseende agtværdige folk.
Hvad Ferritslev kro før var for Ferritslev mænd, er oldermanden noget nær endnu allevegne, hvor han tillader sig at holde kro og drikkelaug. Lejlighed, som det hedder, giver tyve.
I Rolfsted sogn er der nogle, skøndt ikke mange håndværksfolk iblandt husmændene: der er 4 vævere, 2 træskomænd, 1 hjulmand, 1 bødker og 1 skrædder, foruden 2 smede, hvoraf een i Ferritslev og een i Kappendrup; men fordi der kun er så få håntværkere, er husmændene i Rolfsted sogn almindeligvis heller ikke så velhavende som i Rønninge sogn; thi det er næsten en umulighed for en husmand, der enten blot er daglejer, eller kun har haft karletjeneste, at i vore tider med kone og børn have mere end det nødtørftigste for sig og sine.
Folkemængden i Rolfsted sogn er for nærværende 481 mennesker, af hvilke de 239 er mænd og de 242 kvinder. Kommunikantenes antal er p.t. af begge køn 298.
I henseende til de årligt fødte og døde finder det samme her sted, som er anført om Rønninge sogn. I Rønninge fødes dog årlig vel så mange piger som drenge, hvilket er omvendt i Rønninge sogn.

Levealderen er også ens i begge sogne, såvelsom dødsårsagen; men i henseende til smitsomme sygdomme er det mærkeligt, at i Rønninge, Rolfsted og Kappendrup byer har samme flere gange raset i min embedstid; derimod har i al den tid, som er over 40 år, ingen smitsom syge været i Røjrup, Lavindsgaarde, Ferritslev og Hudevad byer. Dette anser jeg dog kun for et tilfælde; thi alle smitsomme sygdomme udbredes ene ved smitte; desårsag indspærring af befængte steder er særdeles velgørende. Almuen anser det for synd, ikke at besøge deres syge venner, om de endogså ligge med den mest rasende syge, og de medbringe noget vederkvægende til de syge; især gode tykke pandekager eller smørkrummer.

KIRKEVÆSENET.

Rolfsted kirke er før beskrevet. Den hører til Hellerup og holdes altid i god stand ind- og udvendig. Dens indtægt er en tredjepart af sognets korntiende, på anneksgården i Rolfsted nær, af hvilken præsten i Rønninge hæver ene alle 3 parter tiende af alle slags korn. Kirken har også 1/3 part af sognets kvægtiende, på bemeldte anneksgård nær. Korntienden af dette sogn ydes endnu in natura.
Til sognets berømmelse vil jeg ikke efterlade at anføre, at såvel mand- som kvindekønnet søge flittig hele året igennem kirken, omendskøndt flere end de 2/3 have næsten 1/4 mil til kirken.

SKOLEVÆSNET.

Skolen ligger i kirkebyen Rolfsted, den er foran beskreven. Kirkesanger- og skolelærerembederne er her forenede. Skolevæsenet er godt og velordnet efter den kongeL anordning desangående, ligsom er anført om Rønninge. Skoleungdommens tal er for nærværende 94.

JORDEMODERVÆSNET.

Jordrnoderen, til hvis distrikt de 3 byer Ferritslev, Rolfsted og Hudevad i Rolfsted sogn høre, bor i Tarup by i Nærå sogn. Til dette jordemoderdistrikt hør Sønder Nærå sogn med Torpegård, og nysnævnte 3 byer af Rolfsted sogn. Dette distrikt har 614 tdr. hartkorn med 140 familier på. Jordemoderens bolig blev for nylig opført i Tarup by år 1814; den kostede distriktet 1350 rbd.

FATTIGVÆSNET.

Om dette kan ses foran, hvor Rønninge fattigvæsen i forening med Rolfsted sogns er anført; eftersom begge sogne udgør eet fattigdistrikt.

DYRERIGET.

Herom kan ikke siges mere eller andet, end hvad der er anført om Rønninge sogn.

PLANTERIGET.

Dette er også ligsom i Rønninge sogn, og er foran anført, undtagen, at her ikke findes urten Pors og ingen Tyttebær.

SKOVE.

I dette sogn er der en del skov, dog mest gjerdselskov.
Til Rolfsted by hører Fælledskoven af omtrent 45 tdr. lands størrelse; den indeholder kun gjerdsel.
Rolfsted og Ferritslev byer har gjerdselskoven Lodskov af 12 tdr. lands størrelse i fællig med hverandre.
Kappendrup by har også en Fælledskov af 12 a 14 tdr. lands størrelse med gjerdsel i, desuden er der en del gjerdsel i skovhaverne Ræveberg, Eskehauge og Bagtved, i hvilke også er agerland.
Hudevad by har alene gjerdselskoven, Haven kaldet, af omtrent 10 tdr. lands størrelse.
Ferritslev by har, foruden føranførte, andel i Lodskov:

1) Sønderskov, hvor alene i sognet er stor skov foruden gjerdsel; den er af 30 tdr. lands størrelse, hvoraf det halve er fredskov.

2) Gjerdselskoven Nyløkke, omtrent 8 tdr. land.

3) Gjerdselskoven Tvilløkken, 3 tdr. land.

4) Gjerdselskoven Bækkeskov, 20 tdr. land.

5) Gjerdselskoven Haveløkken, 20 tdr. land.

Træarterne i Rolfsted sogn er de samme som i Rønninge sogn, undtagen at her ikke findes fersken- og aprikostræer.

STEN OG MINERALER.

Mineral- og stenriget er ligsom i Rønninge sogn, med den forskel, at der i Rolfsted sogn intet pottemagerler findes, og at der i sognet findes mange flere store sten på agrene, især på Rolfsted og Hudevad byers marker, end i Rønninge sogn; skønt der er ikke få stengjerder rejste hist og her.

BAKKER.

I udkanten af Rolfsted Fælledskov, og kun 100 skridt fra det foranførte Langebjerg i Rønninge sogn, er en lang bakke, som også kaldes Langebjerg; den er omtrent 140 al. lang og 30 al. høj, og dens længde går også i øst – vestlig retning ligesom den først næøvnte; der pløjes og sås på den.