V.
LAVINDSGAARD.
A.

DENS BELIGGENHED, NAVN, BYGNING OG HAVER.

a) Lavindsgård ligger lidt over ¼mil fra Rønninge og noget mindre end ½ fjerdingsvej fra Røjrup, i vest nordvest for begge disse byer. Den tilligemed dens afbyggere ligger yderst på Rønninge sognegrund mod vest. Den grænser mod vest til Vejrupgårds Nonneboløkke, mod nord, syd og øst er den derimod omringet af Røjrup byes jorder. Gården ligger smukt. I nogen afstand synes den at ligge i en skov formedelst en stor mængde høje canadiske popler og elmetræer, som stå øst og nord for den, og et skovparti af høje elle, som står på den modsatte side af gården i dens anden have. Da den fjerde side af gården, som er portlængen, er åben på få fag nær, så haves desårsag fra stueværelserne af en herlig udsigt ud over en af gårdens løkker til Sanderumgårds herlige skove. Et behageligt syn er det også, at når man triner ud af gården på gaden, ligger Rønninge smukke kirke lige for. Gårdens langstrakte skov, som kun nogle 100 skridt fra gården mod nordvest og nord omgiver dens agerjord, gør desuden gårdens beliggenhed smuk og behagelig som vist herefter alt mer vil tiltage ved den nærværende ejers indsigt og utrættelige flid.

B.
DENS NAVN ELLER BENÆVNELSE.

År 1482 blev Lavindgården kaldet Languardsgaardt og Langevaadsgaarde, som ses i Danske Magazin, hvor anføres:
“at Claus Andersen Degn i Odense har til et Vicariat i St. Knuds Domkirke i Odense legeret blandt andet gods; en Gaardt i Windinghe Herreth i Rønninge Sogn Langvads Gaardt som Anders Andersen nu ibor og giffuer theraff aarligh n Pund Bygh I Skeppe Smør, XII s. Penningh, I Lam, n gies och nn Høns.”

Videre hedder det:
” Och schall forskreffne Vicarius en borthugge eller i Kulbrende huad Stoff och Enmerke, som ligger till then forskreffne Gaardh i Langevaadsgaarde; men skall medt Capitels Hjelp och Trøst holle then vedt Fred och Be skierming, och nyde till sine egne och forskreffne Vicarii Tieners Oldengieldt och Suyn epther thi som hand føde og taale kan d nar Gud vill giffue sin Nåde att Skoffuen fructsommelich vorder.
Datum in Ottonia 1487.”

Et langt og bredt vand eller våd synes her at have været anledning til byens navn, hvilket vel ikke kan have været andet end det ikke langt fra byen værende store Lang eller Tørvemose, som på den tid kan have været fuldt af vand, da der intet tilstrækkeligt afløb har været for vandet. Dette vand har da været både langt og bredt, ligsom også tørvelanget endnu er det.
Siden er udtalen af byens navn forandret; thi da kaldes den i flæng Langesgårde og Lavindsgårde. Navnet Langesgårde, tror jeg er en forkortet benævnelse af det rette navn, som sandsynlig har været Langeskovsgårde og det på samme grund, som den straks vedliggende privilegerede kro, Langeskovs Kro, som har fået navnet af skoven Langeskov. Den strakte sig fra Bjerne Mølle til Lavindsgaardes skovhaver, der vist også kaldes Langeskov, men efter bemeldte skovs undergang tabte det dette navn og har i stedet fået benævnelsen efter byen.
Før begge dens gårde blev til een gård, hed den Lavindsgårde, hvilket har været dens navn i mer end 100 år, som ses af Rønninge ældste kirkebog, der er begyndt af mag. Mads Thrane år 1686.

C.
DENS BYGNING OG HAVER.

Lavindsgård er bygget af dens nuværende ejer, oberst og ridder v. Heide; Stuehuset byggede han i år 1800, efter at han var blevet ejer af den først købte gård af de 2 Lavindgårde. Det er en høj og bred bindingsværksbygning med en skøn kælder og hvid udenpå. Indvendig er smukke, malede og for det meste gibsede værelser. Stuebygningen er teglhængt. For enden af den er en lavere bygning, som er indrettet til køkken, borgerstue, mælkestue m.m. Senere har ejeren opført alle gårdens øvrige skønne bygninger og udhuse, indrettet en baggård, hvor der er hønsehus, svinesti o.s.v.
Lavindsgård er ikke firbygget; thi portlængen er åben og har i stedet for bygning et buedannet stakit lige for stuebygningen, gennem hvilket indkørselen er til gården.
Ved Lavindsgård er 2 smukke og nyttige haver, en på hver side af den. Den egentlige lysthave, til hvilken man går ud fra den store stuebygning af, og som ligger øst for samme, indeholder 2 ½ tdr. land, og er anlagt i nyeste smag, uden at nytten derfor er sat til side; thi den er forsynet med en stor mængde forskellige sorter frugttræer, de bedste og udsøgteste i henseende til frugten. I haven er tillige en skøn stor humleplet, som i gode år gir anseeligt af sig; og omkring haven, som blev anlagt år 1801, er plantet mange kanadiske popler og elmetræer til læ for den, som allerede gør den tilsigtede nytte. Den anden have ligger vest for gården og er anlagt nogle år efter nysanførte. Denne er også meget skøn og nyttig, ikke allene i henseende til dens anlæg, dens store og gode humleplet, dens rige beplantning med frugttræer; men også dens veldyrkede jord til alle slags haveurter og vexter. Det, som især gør denne have smuk og behagelig, er først en lille højvorden elleskov, som findes i den, og de mange nåletræer og buskvekster, som på smukkeste vis er plantede ved udsiden af den, og dernæst en kanal, som løber gennem ovennævnte elleskov. Den har først adskillige behagelige retninger og bugter, hvorefter den udvider sig til et veldannet fiskedam, for enden af hvilket er sat en gangbro med en sluse under, som kan stemme vandet i kanalen efter behag. Vandet forlader derpå haven, og løber ned i det nedenfor liggende tørvelang. Vandet i kanalen er af en rindende kilde, som kommer fra marken, efter først at have forsynet et af gårdens vandsteder med det fornødne vand til kreaturerne. Denne have er omtrent af 1 td. lands størrelse.

B.
LAVINDSGAARDS OPSTÅEN.

Lavindsgård er opstået af de tidligere i Lavindsgårde by værende 2 bondegårde, der med kongelig bevilling af 6 maj 1812 blev lagt sammen og blev til een gård. År 1800 købte nuværende ejer, oberst Heide, af justitsrådinde Berg til Schousbo, den af disse tvende gårde, som lå mod vest, der stod for hartkorn 11 tdr. 1 skp. 1 fdkr. 2 alb. ager og eng, og 4 skpr. skovskyld, med et areal af 81 2/7 tdr. land geometrisk mål eller 1,343,600 kvadratalen, og som på den tid var beboet af 2 meget agtværdige gamle bønderfolk, der afstod den imod en bestemt årlig aftægt af gården og 300 rdr. afståelsespenge. I denne gård var Rasmus Andersen Langhoff, som blev ejer af Hindemae, født år 1696. Hans forældre var fornemme bønderfolk.
Han tog sit tilnavn Langhoff af gården. Han døde på Hindernae 1758. Den anden mod øst liggende gård, som lå tæt op til den nysnævnte, købte obersten år 1811 af kammerherre v. Hejnen til Fraugdegård, Hollufgård etc. Denne gård stod for hartkorn ager og eng 11 tdr. 4 skpr. og skovskyld 4 skpr., med et areal af 1,343,600 kvadratalen, eller på lidet nær 96 tdr land geometr. mål. Men fra dette hartkorn afgik først til en hovedparcel af denne gård 2 tdr. 2 fdkr. ½ alb. hartkorn, hvortil er et areal geom. mål af 12 tdr. agerland, 1 ½ td. engbund og gierdselskov, og 1 ½ td. tørvemose, i alt 15 tdr. geom. mål og skovskyld 1 fdkr. 2% alb. Dette hartkorn skænkede obersten til fæsteren af gården med fuldkommen ejendomsret for sig og sine, tilligemed den halve del af gårdens bygning, til at opføre bygning af på bemeldte hartkorns grund, for at afstå og fratræde gården år 1815. Denne hovedparcel kaldes lille Lavindsgård. Dernæst har obersten taget 5½ td. land geom. mål, og lagt til det i år 1817 opbyggede hus, Mindet kaldet, hvilket han har skænket en gI. tro karl til fri beboelse. Begge disse af obersten købte og sammenlagte gårde udgør nu Lavindsgården. I den sidst købte gård er oldingen og jubellæreren provst Lauritz Langhoff, sognepræst for Nørrelyndelse og Høiby menigheder, hans fader Søren Sørensen Langhoff, som var borger og gæstgiver i Odense, født 1706. Denne, som var kødelig søskendebarn til fornævnte Langhoff til Hindemae, havde også, ligsom han, og samtidig med ham, taget tilnavnet Langhoff af gården. I denne gård boede tilforn gårdsfæsteren Mads Ibsen, hvis navn stedse med agt bør erindres i Rønninge sogn, for en stiftelse af 100 rdr., han gjorde til dets fattige. Han døde d. 30 marts 1796, 81 år gI. Hans Kone Dorthea Thomasdatter døde d. 25 marts 1785, 63 år gl. De havde ingen børn.

C.
GÅRDENS STIFTER OG FØRSTE EJER.

Denne gårds første ejer og stifter er oberst og Ridder Andreas Gram v. Hejde, Chef for Vejkorpset i Danmark, født d. 20 april 1760 i Trondheims stift i Norge på gården Selsbak ved Trondhiem, hvilken gård hans forældre Proprietær Bredo Heide, og Hustru Maren Sophia Heide født Gram, eiede og beboede. De var velsignede med 22 børn, af hvilke Obersten her var den næstyngste. Obersten har været tvende gange gift: første gang med Jfr. Anna Elisabeth Johannette Badstyber, død 1795,26 år gl., ved hvem han havde 3 børn, som er:
1) Jacob Bredo Heide, født d. 20 juni 1794 i Slagelse, er Kandidatus Juris med bedste karakter og anden Kancellist i det udenlandske Departement.
2) Frøken Lovise Catharina Heide, født i Slagelse d. 28 april 1793, er Klosterfrøken i Odense.
3) Frøken Anne Elisabeth Johannette Heide, født i Slagelse d. 8 aug. 1795.
Anden gang er Obersten gift med Frøken Andrea Maria Mandix, født i Kjøbenhavn d. 19 dec. 1756, en datter af General-Auditeur Mauritz v. Mandix og Hustru Lucia Maria Ursin i Kjøbenhavn. I dette ægteskab har Obersten ingen børn.

D.
DENS ENGE OG TØRVEMOSER.

a.

Egentlig indfredet eng er der ikke til Lavindsgård; hvad engbundhø der avles til gården, erholdes enten i engkær i løkkerne, som kun er meget få og små, eller imellem buskene i underskoven, eller på tørvelonget, hvilket sidste, efter at obersten har ladet det godt jævne, nu er som en ordentlig god eng, og giver årlig en mængde godt hø af sig, især da mosen er meget stor, og der er en bred og dyb kanal, som årlig renses og har tilstrækkeligt afløb, der skiller den ved det vand, som ellers kunne være til skade, men ved hvilket mosen, via en anlagt sluse også kan sættes under vand når det måtte behøves. Til Lavindsgård kan altså nu med sandhed siges at være god og tilstrækkelig engbund. År om andet avles til gården 80 læs enghø med oberstens egne store vogne.

b.

Til Lavindsgård er en stor og ypperlig tørvemose, af ikke mindre end 20 tdr. lands størrelse geom. mål, med den bedste sorts tørv udi. Longet behandles ordentlig: Efter at det var kommet i oberstens eje, og han havde fået det jævnet, begyndte han tørveskjæringen fra en side, og den vedbliver han at forfølge år efter andet, uden at afsætte balke; thi der skjæres i samme grav, som der fra begyndelsen af blev skåret i, efter at det stående vand i graven først er udpumpet; men ikke nær så dybt som der kunne, for at Longet des snarere kan gro til igen.
Der skæres nemlig kun ca. 14 tørv dybt, selvom der egentlig kunne skæres 20 tørv dybt, og alt affaldet fra skæringen kastes tilbage i den skårne grav og der blir jævnet til. Af dette tørvelong sælges årlig en hel del tørv, uden at man derfor lider afsavn; der kunne uden skade sælges endnu mere. Dette rigelige og ypperlige tørveskjær til Lavindgård er af uvurderlig værdi for gårdens ejere, og kan vedblive at være det, sålænge langet behandles med den orden og klogskab, som nu. Dette tørvelang er udi een strækning, og ingen anden mose gives der heller til gården. Det ligger kun nogle 100 skridt nordvest fra gården.

E.
DENS SKOV.

Skoven til Lavindsgård, der bærer navnet efter gården, og som indeholder 15 tdr. land geom. mål er fredeskov. Den har, førend obersten fik den i eje, været altfor meget ufredet, især holdt vedkommende lodsejere slemt hus med den ved udskiftningen, da de skovede alle de store ege og bøge i den. Skoven er altså kun i opvækst, men kan blive skøn med tiden, især hvis den får en ejer af samme ånd, drift og lyst til at plante og opelske skov, som den nuværende. Obersten har fra den tid af at skoven blev hans, bestandig op fredet de unge ege og bøge, og hvor der er åbninger eller bare pletter i den, dels beplantet disse med unge bøge, som han har fået andensteds fra, dels besået den med lærke-, tyr- og granfrø, hvilket er lykkedes overmåde godt; thi af det førstlagte frø af disse sorter findes der allerede nu mange lægtes tore grantræer i skoven, så med tiden vil den skade, den har lidt nok forsvinde, og skoven vil da blive meget smuk og behagelig, på grund af den blanding og afveksling af alle slags indenlandske og fremmede skovtræer, som nu findes i den. Der er herlig og overflødig gjerdsel af alle sorter, især af hassel og elle, hvoraf uden afsavn årlig kan sælges en del.
Lavindgårds skover udi een strækning, den ligger imellem det forhen nævnte store Tørvelong, som hører til gården, og gårdens løkker mod den side. Skoven indslutter nogle af gårdens løkker mod nordvest og nord. Hvor betydelig skov der i ældre tider har været til Lavindsgårdene, kan nok ses af deres skovskyld, da hver af gårdene stod for 4 skpr. Der må altså ikke være opryddet af den. Ligeledes kan det skønnes af Claus Andersen Degns anførte forbud mod at borthugge eller brænde kul af skoven. Det havde han vist ikke haft behov for at forbyde, hvis skoven ikke havde været større, end den i mands minde har været.

F.
DENS HARTKORN, ARALI, AVLSDRIFT, HOLLÆNDERI, HESTE, FÅR OG SVIN.

Hartkornet på gårdens ager og eng er 20 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 1 ½ alb. Skovskylden er 7 skpr. 2 fdkr. ½ alb. På dette hartkorn er et areal af 157 tdr. land geom. mål, hvoraf er agerland og eng 118 tønder fredeskov 15 tdr., tørvemose 20 tdr., haver og gårdsplads 4 tdr.
Bemeldte 118 tdr.land er inddelte i 7 løkker af omtrent ens størrelse. Driften er som følger:
Første løkke bruges, den halve del til brak, den anden halve til byg, hvortil gjødes, undtagen et stykke af den som lægges med kartofler.
Anden, hvede og rug.
Tredje, havre og kløver
Fjerde, kløvermark.
Femte, græsmark.
Sjette, ligeledes.
Syvende, ligeledes.
Den årlige udsæd af alle sorter korn er omtrent 58 a 60 tdr., som er:
Hvede og rug, 18 tdr., havre, 20 tdr., ærter og vikker, 1 td., boghvede, 1 td., kartofler, 24 a 25 tdr.
De fold, som bemeldte udsæd år om andet giver af sig, er omtrent:
Af rug 6 a 9 fold, byg 7 a 9 fold, havre 6 a 8 fold, ærter og vikker 6 a 8 fold, kartofler 10 a 12 fold.

Jorden til Lavindsgård er temmelig forskellig, nogle løkker ligge højere, andre lavere; nogle indeholde meget grus, men af det frugtbare slags; andre mere muld med ler i. Mergel findes der i nogle af løkkerne i temmelig stor mængde, og den har en anselig dybde, og benyttes troligen af ejeren til gården; thi han har i flere år merglet årlig et par tdr. land. Alt skadeligt vand har han ved store grøfter afledt fra sine jorder og ladet sætte stenkister, hvor det var fornødent. Gårdens gødning stræber han at formere, og holder derfor en del af sine heste og ungkvæg inde på stald det meste af sommeren. Den største del af gårdens udvendige hegn har han ladet sætte med hegndygtige stengjerder, og mellem hegnene i løkkerne med levende gjerder af Lycium Barbar, spanske hyben eller pil. Han har også bekostet adskillige stenleddepæle.
Hollænderiet på Lavindsgård består p.t. af 24 malkekøer af en forædlet race (hviket tal forventes formeret til 30). Her holdes stedse en tyr af engelsk art. Af ungkvæg holdes 10 stykker. Årlig tillægges 3 kalve. Til avlingens drift holdes 8 heste. Her fødes i almindelighed 1 a 2 føl om året, og tllægges 6 a 7 stykker forårsgrise, af hvilke de 2 a 3 overfødes. I husholdningen forbruges årlig 4 a 5 svin.

G.
DENS FISKERI.

Til Lavindsgård findes fiskeri i den føranførte Røjrup sø. Grunden til fiskerettigheden for Lavindsgårds ejere i denne sø ligger i, at Lavindsgårdene før udskiftningen havde agre, som stødte på søen, og ved udskiftningen blev det af samtlige lodsejere i Lavindsgårde og Røjrup byer en forud gjort aftale, som blev indført skriftlig i forretningen: at enhver lodsejer i disse byer, som før udskiftningen havde haft påstød på søen, skulle fremdeles have rettighed at fiske i den, hvilken rettighed den nuværende ejer af Lavindsgård også benytter sig af. I søen falder gode og velsmagende gedder, aborrer, ål, sudere, skaller m.v.
I den føranførte kanal i haven ved gården og i damme i marken haves også gode fisk, såsom karudser, gedder, sudere o.s.v.

H.
LAVINDSGAARDS AREAL.

Efter landmåler Bondesens opmåling 1798 var arealet i Lavindsgårde og Røjrup byers marker som følger:

I Lavindsgårdemarken 1,589,997 kvadratalen Agerland 147,936 kvadratalen Eng og tørvemål

Nykrogsmarken 393,508 kvadratalen Agerland 486,955 kvadratalen Eng og Tørvemål.

Hestehaugmarken 974,747 kvadratalen Agerland 579,417 kvadratalen Eng og Tørvemål.

Øxenbergmarken 1,326,861 kvadratalen Agerland 264,575 kvadratalen Eng og Tørvemål.

Bytoftemarken 465,399 kvadratalen Agerland 206,477 kvadratalen Eng og Tørvemål. 268,411 kvadratalen Skovgrund.

Tinghusmarken 1,467900 kvadratalen Agerland 27,000 kvadratalen Eng og Tørvemål 6,000 kvadratalen Skovgrund

Bygrunden 48,322 kvadratalen Agerland Summa: 6,266,734 kvadratalen Agerland 1,722,381 kvadratalen Eng og Tørvemål
695,122 kvadratalen Skovgrund.

I Alt: 8,684,237 kvadratalen.
eller 620 4/14 tdr. land a 14,000 kvadratalen til tønden.