II
RØNNINGE SOGNS TRE VANDMØLLER

I Rønninge sogn er der 3 store og gode vandmøller, som drives ved Rønninge å, og som kan male hele året igennem. Disse er:

a) Bierne Mølle, 1;4 mil fra og nordost for Rønninge by, næsten yderst i Højberg og Oldelundsmarken; thi åen skiller Rønninge bys marker ad på adskillige steder. Denne mølle har sit navn af det i nærheden liggende Biernelong, som er en stor tørvemose. Møllen har 2 oven falds- og 2 underfaldskværne. Den har et godt grubbeværk og desuden en god stampemølle bekostet af møllens nærværede ejer, Hans Pedersen. Dens mølleskyld er 6 tdr.
Til møllen er en tæt ved liggende god avling, som den nærværende ejer for det meste har tilkøbt sig af de nye selvejere efter Rønninge bys udskiftning. Dens ager og engs hartkorn er for nærværende tid: 5 tdr. 3 skpr. 2 fdkr. 1/11 alb. hartkorn.

Der er i åen godt fiskeri til møllen: af gedder, aborrer, sudere, ål, krebs, skaller o.s.v. Møllen lå tilforn under hovedgården Selleberg; men den blev for 50 år siden solgt af Sellebergs ejer for 3000 rdlr. til en aldrende gift student ved navn Krag, som tilforn havde ejet en stor bondegård i Holsten. Han blev dog forarmet formedelst en langvarig proces med sin nabo, og han måtte tilsidst gå fra møllen. Den har siden den tid haft mange ejere. Af alle Rønninges vandmøller tabte denne mølle mest ved den Hindemæe vejrmølles opbyggelse.
Denne mølle var først ejet af den i året 1818 afdøde sognepræst hr. Lauritz Buch i Gamborg.

b) Mellemmølle, således kaldet efter beliggenheden, da den ligger imellem de 2 andre møller her i sognet, Holtsmølle og Biernemølle. Den ligger kun 1000 al. fra den sidste. Den er noget over ½ fjerdingsvej fra Rønninge by i nordost. Dens mølleskyld er 7 tdr., og den har 2 ovenfalds- og 2 underfaldskværne og et skønt grubbeværk. Den har stærk søgning både i og udenfor sognet. Til denne mølle er også siden Rønninge bys udskiftning kommet en del jord tæt ved møllen, som er tilkøbt af den nærværende fæster, Søren Larsen, og som altså er hans ejendom; thi møllen ligger under hovedgården Vejrup. Tilforn var der kun til møllen 7 skpr. 2 alb. hartkorn, men nu er der 2 tdr. 3 skpr. 2 frdk. ½ alb. Ved Mellemmølle falder samme fiskeri som ved Bierne Mølle. General Hans Løwenhjelm tilkøb te denne mølle år 1692 d. 22 marts af kammerherre Waldemar Christoffer Gabel på Hvidkilde.

c) Holts Mølle, 1/4mil fra Rønninge i sydost, har sit navn af skoven Langeskov under Rønninge Søgård, hvor den for flere 100 år siden lå, og den nu ligger straks ved. I denne skov forevises endnu kendelige spor af dens for-og bagå, selvom tiden har slettet hvad år den er flyttet og anledningen til denne flytning. Måske er det sket, fordi den lå for siidt og fugtigt, hvilket det foreviste sted tyder på. Nu ligger den på et meget godt og bekvemt sted, ja, dens beliggenhed kan man med rette sige er skøn. Den er en fæstemølIe under Rønninge Søgård, og den ligger omringet af denne gårds løkker og står for 6 tdr. mølleskyld, og har herlig søgning. Den har 2 ovenfalds- og 2 underfaldskværne og et godt grubbeværk. Den har på Rønninge sognegrund 6 skpr. 2 frdk. 2 alb. hartkorn tæt ved møllen. På den tilgrænsende Ellinge mark har den 3 tdr. 4 skpr. 1 alb. hartkorn, som ved Ellinge sogns udskiftning er samlet på et sted ikke langt fra møllen. I åen ved møllen falder også herligt fiskeri.
Det eneste gamle hus på Rønninge bys grund, som før udskiftningen lå udenfor byen, ligger ved fornævnte Holts Mark og hedder Ellepindshuset, Rønninge Søgård tilhørende. Det har snart været beboet af denne gårds skytter, snart af dens fiskere eller ladefogeder.

ÅER, INDSØER OG MOSER
PÅ RØNNINGES GRUND.

A.
RØNNINGE Å.

Igennem Rønninge marker løber en temmelig stor å, som her kaldes Rønninge å, men som ellers tager navn efter hver af de byer og gårde, som den i sit løb nærmer sig. Således kaldes den Hindernae å, Såderup å, Vindinge å, o.s.v. Dens brede er meget forskellige, fra 10 til 20 alen. Ved Rønninge by , hvor man kører over den, er den bredere, men desto lavere. Dens dybde varierer også meget. Nogle steder er den om sommeren neppe 1 al., på andre steder derimod 2 a 3 al. dyb. I tøbrud og når der falder meget regn, kan vandet stå meget højt i den, så at man i nogen tid, især om vinteren, ikke kan komme over den på de sædvanlige køresteder. Dens løb er temmelig hastigt.
Den består af to åløb, som samles ved Tvivad, og den kunne derfor egentlig kaldes Tvevå.
Det ene åløb kommer fra en tørvemose på Freltofte mark i Nørre Lyndelse sogn, hvorfra det går til Nærå Mølle, som drives ved det. Der er det kun et lille ålØb, og bemeldte mølle er kun en græsmølle. Derfra går det igennem Sønder Nærå by, efter at have optaget adskillige kildevæld, hvorved det altså er blevet større. Derfra i adskillige bugter til Tarup by og mølle i bemeldte Nærå sogn, hvilken mølle også ene har sit vand af det. Her er det atter blevet større, men dog endnu ikke en fuldkommen å. Derfra løber det næsten i lige linje mod øst, hvor det hidtil har løbet mod sydost, til Hudevad by, hvor det ved tilløb af mange små kilder og et stort bækløb fra Lindkjær bliver til en temmelig stor å. Derfra videre mod øst til Rolfsted by, hvor det driver den derværende mølle, som maler hele året igennem, og som har både ovenfalds- og underfaldskværne. Fra Rolfsted løber det et langt stykke lige mod øst.
Derefter drejer det sig under adskillige ubetydelige bugter mod nordost, indtil det har nået Tvivadsvandet. Fra dets udspring og hertil er omtrent 2 mil.
Det andet åløb kommer sydfra og går mod nord. Det har sit udspring fra elleve kilder i Lykkesholms- og Kullerup by i Ellested sogn. Herfra løber det igennem en tørvemose i Raunholts løkker til Kilde Mølle i Ellinge sogn, efter at have optaget mere vand af tilløbende kilder og af en tørvemose tæt ved møllen. Fra Kilde Mølle, som det giver det fornødne vand, løber det forbi Bekstrup i Ellinge sogn over Ellinge og Ferritslev marker, indtil det samles med det førstnævnte åløb i Tvivad, som ligger straks udenfor Rønninge Søgårds Langeskov.
Dette andet åløb har en stærkere fart end det fra Rolfsted. Fra dets udspring og indtil Tvivad har det løbet omtrent 1 ½ mil.
Ved Tvivad, hvor begge benævnte åløb samles, bliver det til en stor å, som derfra har navnet Rønninge å. Denne Rønninge å løber nu lidt mod nordost gennem fornævnte Langeskov i Rønninge sogn. Den slynger sig i adskillige bugter meget behageligt igennem dens eng, som har stor skov på begge sider. Når den har passeret Langeskov, drejer den sig kort mod øst til Holts Mølle, som den vinter og sommer giver det fornødne vand til alle sine kværne. Straks efter at den har passeret Holts Mølle, tager den igen sit løb mod nord over Rønninge marker til Rønninge by, hvor den igen drejer mod øst. Derfra går den i adskillige små bugter til Mellem- og Bierne Møller, optagende flere kilder, især fra Rønninge by, og to bækløb: et fra Rønninge gamle long, og et fra Oldemose, begge på Rønninge byes grund. Nu tar den sit løb mod øst omtrent 1000 aL, efter at den har passeret Bierne Mølle, indtil den er kommet ind i den store mae, som tilhører Rønninge og Ullerslev byer, hvilke byers andel i maen den på langs skiller fra hinanden. Derfra løber den næsten i en lige linje til hovedgården Hindemae, som den går tæt forbi (og ikke som Pontoppidan skriver igennem gården) og hvis enge på begge sider af gården den løber igennem. Fra Hindernae går den mod syd over Saaderup og Kullerup marker tæt forbi Vindinge by, hvorefter den ved Holkenhavn i nærheden af Nyborg falder i stranden. Fra Tvivad af har denne å løbet 2 ½ mil. Den har næsten allevegne lave bredder med god mae ved siderne.
I denne å er der skønt fiskeri. Især falder der fra Rolfsted af og igennem hele Rønninge sogn herlige foreller, gedder, aborre, ål, krebs, elriser og skaller. Skade kun at odderen er blevet så talrig.
Mærkeligt er det, at i år 1774 havde en sælhund, ventelig fra stranden af ved Nyborg, fulgt åen op imod strømmen til Mellemmølle, hvor den var gået i land. Den blev fundet ved en svinesti i nærheden af møllen, hvor den efter rasende modstand blev dræbt og derefter af den mand, hvem stien tilhørte, blev kørt til Rønninge, hvor der blev brændt en god hoben tran af den.

B.
INDSØER.

I byens Højbergmark er en mose eller halvsø af et par tdr. lands størrelse, som kaldes Børremoselang. Heri findes en temmelig stor mængde velsmagende gedder, som er korte i kroppen. I byens fladagermark, imellem Rønninge og Røjrup marker er en sø, som kaldes Røjrup Sø; men da denne mest ligger inde på Røjrup bys grund, vil jeg her blot nævne den, da den siden bliver anført ved Røjrup.

C.
TØRVEMOSER.

Rønninge by har betydelig tørveskær. Den har tørvemoser i alle markerne. Den største og vigtigste er det såkaldte gl. Long i Fladagermarken, hvis fladeindhold er omtrent 40 tdr. land geom. mål. Tørvene i denne mose er så gode, at der endog i ældre tider skal være smedet ved dem. Den er, undtagen ved land, fast og kulsort. Skade kun, at mosen ikke behandles planmæssigt. Da hver mand har sit mål i mosen bliver der kun grav ved grav og lutter afsatte balker. Tørvemosen er så dyb, at der noget ude fra land næsten kan skæres så dybt som man vil. I almindelighed skæres kun 12 a 16 tørv dybt. Disse tørv er, når de er tørrede, gerne 9 tom. lange 2 ½ tom. tykke og 3 ½ tom brede.
Dette gammel Long støder mod nord til Røjrup Sø, og har sandsynligvis tilforn været en sø med den. Den er nu tilgroet, hvorpå grunden har sat sig formedelst grøfter og rendeløb, som er gjort for at aflede vandet.
Selve Røjrup Sø gror kendelig til ved den ende, som støder til Longet. Her vokser den urt, Myrica Gale, som intet andet sted findes her i Fyn. I denne og næstfølgende mose findes undertiden levninger af fyr eller grantræ, som fattige folk, især før i tiden, have skåret i strimler og betjent sig af som lys. Dette Long strækker sig til den yderste ende af Fladagermarken mod vest. For enden af nys anførte gI. Long, og kun 100 skridt fra det, ligger mod øst endnu en tørvemose af en 6 tdr. lands størrelse, som kaldes Eilsmose. Den begynder ved Agerskifte, som kaldes Raakilde, og strækker sig på 600 al. nær op til Rønninge by. I den øverste ende af denne mose mod vest, har præstegården sit før omtalte tørvemål samlet på et sted og afpælet. Her kan skæres fra 10 til 18 tørv dybt. Udenfor præstegårdens mål op imod byen, og især nær ved den, kan neppe skæres det halve. Den ældste og bedste tørv i denne mose, der hvor ikke før har været skåret, er tørven gulagtigt og noget skørere når den får regn, end den på den gI. Long. Den er ypperlig til at brænde, når den kan komme hel og tør i hus.
I denne mose findes meget træ. Hele omkuldkastede ege, mest syd- og nordvendte, der jo vidner om en stærk vandfyldning i de ældre tider. J a, i præstegårdens tørvemål er for få år siden, på bunden af en 16 tørv dyb skåret grav, fundet en temmelig stor mængde træløv af forskellige slags, og en del hasselnødder.
Da der er en stor grøft fra Røjrup sø over det gI. Long og igennem den omtalte Eilsmose og videre over højlandet forbi Rønninge by til Rønninge å, så går der om vinteren, når mosen er fuld af vand, adskillige gedder fra sØen, ind i disse mosers grave. I Hestehaugen og hosliggende Elved er også i en strækning en tørvemose af 2 til 4 tdr. lands størrelse. Denne mose er forskåret, og tørvene som falder her, er for det meste både svovlede og løse. I Højbergmarken er en stor tørvemose, som går langt ind på Ullerslev mark, og på begge steder kaldes Biernelong. Tørvene i denne mose er blåragtige, og følgelig meget trævlede og lette. Så lette er de, når den er vel tørrede, at de kan læsses som et hølæs på en vogn. Tørven er dog vanskelig at få tør i våde åringer, fordi den ligsom en svamp suger vand til sig. Når den er vel tør, kan den bruges , som tønder i en fyrtønde. Den er da også god at brygge og bage ved. En skåret grav kan efter en 10 a 12 års forløb skæres igen. på dette long falder en mængde gode tyttebær, som fattigfolk plukker og fører til købstaden. Herforuden er der mange små tørvemoser strøede hist og her i denne mark. I Oldelundsmarken er en tørvemose, som kaldes Oldemose, af flere tdr. lands størrelse; men da denne tørv er både løs og svovlet, og der desuden er tørv nok, så skæres her kun lidt. I Maegårdens løkker er også, tæt ved den på Skellerup mark beliggende Hulemose, tørveskær, som benyttes af bemeldte gårds ejer. Den er dog meget svovlet og skør. Hist og her langs med Rønninge å i denne mark falder ligeledes tørveskær, men den skæres ikke, da dens overflade gir herlig græs til hø.

D.
ENGE.

Til Rønninge byer gode enge, ikke alene i engkærene i hver mands løkker, men også langs med Rønninge å. Dette er en strækning på næsten % mil. Den største og bedste eng har byen i den såkaldte Rønnemae, som ligger øst for byen mod Ullerslev. I denne eng, som ikke er adskildt, har hver mand sit afpælede mål. Den blir slået 2 gange om året, og en helgård kan da til første slet få 10 a 14 læs og til efterslet 6 a 8, altefter årets beskaffenhed. Desuden avles også hø af ringere kvalitet på tørvemoserne.

E.
SKOVE.

Rønninge by har i ældre tider været runderlig forsynet med skov, både over- og underskov, især i de 2 marker, Højbergmarken og Fladagermarken. I Højbergmarken har for et par hundrede år siden været en sluttet skov, som strakte sig lige fra Bierne Mølle indtil Lavindgårde Skovhaver. Dette er en strækning af næsten en % mils længde. Denne skov hed Langeskov, og dette navn har stedet endnu. Grunden viser endnu tydelig nok, at den er skovgrund. For nærværende tid, og så længe jeg husker, har der ikke været et træ, hvor denne skov har stået. Der er blot nogle ellebuske tilbage af den, i nærheden af Bierne Mølle.
Hvorledes denne skover blevet så aldeles ødelagt, vides ikke. Det er muligt, at det er sket med forsæt, for at formere byens pløjeland, som tilforn kun var lidet. Muligt er det også, at den i fjentlig tid er blevet afbrændt, da den lå ved den store landevej. Dette skulle jeg snarere tro, af den grund, at der findes agerskifter, hvor den har stået. Disse synes ikke at have været værd at udlægge til pløjeland, da de for det meste kun var sand og grus.
I byens fladagermark er nu den meste og bedste skov samlet i en strækning af 50 tdr. lands størrelse, præstegårdens Hestehaveskov iberegnet. Denne skovstrækning kaldes Hestehaven, fordi der især græssedes heste i den, indtil den blev gjort til årlig græsskifte med det tæt ved liggende overdrev, Elvedet kaldet. Dette blev ved udskiftningen udlagt til pløjeland. Denne skov, hvad bøndernes mål i samme angår, er kun endnu i sin barndom eller opvækst anden gang; thi først ved udskiftningen og siden, da bønderne købte deres gårde, blev alle de store træer i den, skovede af godsejeren. Nu opfreder hver mand igen i sit skovmål unge ege og bøge. Der vil dog gå mange år, inden den igen blir det den tilforn var. Gjerdsel af alle sorter er der imidlertid mængde af.
Præstegårdens Vesterskov ligger også i denne mark, og ved denne et lille gjerdselsmål, kaldet Vesterskovshaven, tilhørende den yderste gård i byen mod vest. Fremdeles er i denne mark, tæt ved Holts Mølle, i det forrige overdrev Elvedet, et ellegjerdselmål, som kaldes Præstehaven. Præstens køer græssede her den gang præsten før udskiftningen ingen jord havde. Den gang var den besået af bønderne. Endelig er endnu i bemeldte fladagermark tæt ved den sidstnævnte Præstehave et lille, men herligt gjerdselmål, tilhørende den mod vest liggende gård, af Sanderumgårds to gårde i byen. I Oldelundsmarken er en ellegjerdselhave, som hedder Horntved, tilhørende Maegården.

F.
BAKKER:

a) I Rønninge forrige kohave, Elved eller Elvedet kaldet, findes en temmelig høj bakke, som kaldes Langebjerg. Den er omtrent 125 al. lang og 20 al. høj, og dens navn har den af sin længde. Der pløjes og såes på den.

b) I byens Højbergmark er der også en høj bakke, som kaldes Højberg, hvoraf hele marken har fået sit navn. Den er markens højeste punkt. Denne bakke har ingen længde for oven og kan kun anses som en top på en bjergryg. Den falder over marken til Ullerslev by og taber sig i Store Bælt. Dens højde kan anslåes til 20 al. Der pløjes og såes overalt på den.

G.
RØNNINGE BYS AREAL.

Arealet til Rønninge byer ialt 1564 tdr. land geom. mål, hvoraf der er omtrent 100 tdr. skovland og circa 75 tdr. eng og moser.