I
Rønninge Sogn.
DETS BELIGGENHED.
Rønninge sogn ligger i Åsum Herred under Odense Amt, midtvejs mellem Odense og Nyborg, og når afstanden måles fra Rønninge kirke, ligger det 2 mil fra hver af disse købstæder, ligesom det ligger 2 mil fra Kerteminde men 5 mil fra Svendborg. Det er mod øst det yderste sogn i Åsum herred, og støder mod nord og øst til Svendborg Amt. Det grænser mod øst til Ullerslev og Skellerup sogne i Vinding herred; mod syd til Rolfsted sogn; mod vest til Davinde sogn i Åsum herred, til Sanderumgårds og Vejrupgårds løkker og Birkende sogn i Bjerge herred; og mod nord dels til nævnte Birkende og dels til Ullerslev sogn. Mod nord, hvor Rønninge sogn grænser til Birkende og Ullerslev sogne, står omtrent ud for Rønninge kirke tre store sten, som hver står i sit herred; her mødes Vindinge-, Bjerge- og Åsum herreder, og her er også grænseskellet mellem Odense og Svendborg amter. Ved disse grænsesten lå tidligere tinghuset for de tre herreder. Da det lå tæt ved den store landevej mellem Odense og Nyborg, blev der ofte begået hærværk på tinghuset af kåde eller berusede rejsende, og derfor flyttedes tinghuset til Røjrup by.
SOGNETS FRI OG UFRI HARTKORN.
Rønninge sogns hele fri og ufri hartkorn er 278 tdr. 4 skpr. = fdkr. 1 alb., og skovskyld er 2 tdr. 3 skpr. 1 fdkr. 2 2/3 alb.
Det fri hartkorn er 47 tdr. 6 skpr. 2 alb. og skovskyld 6 skpr. 1 alb. Det ufri hartkorn er 230 tdr. 5 skpr. 3 fdkr. 2 alb. og skovskyld 1 td. 5 skpr. 1 fdkr. 1 2/3 alb. I sognet er 19 tdr. mølleskyld. Sognets tiendetakst er 11 tdr., som er sat til afgift i korn 5 tdr. rug og 6 tdr. byg.
HVAD DER UDGØR RØNNINGE SOGN.
Rønninge sogn består af 2 byer: kirkebyen Rønninge og Røjrup By, Lavindsgaard, 3 store vandmøller, den fri hovedgård Rønninge Søgaard og den priviligerede Langeskov Kro. Disse byer og steder beskrives hermed enkeltvis:
Der står i den gamle bog “Worms MonumenterII, at Rønninge by har fået sit navn efter en mand ved navn Ronne, hvis gravhøj skulle ligge på en af dens marker. Dette navn Ronne ændredes efter mange hundrede år til at udtales som Rønne, og derfra stammer så navnet Rønninge. Gravhøjen, som Worm taler om, er ikke til at finde, i det mindste ikke under navnet “Ronnes Grav”, med mindre navnet siden Worms tid er blevet forandret til “Ravnes Højll, hvilket en lille høj hedder. Den ligger i den udflyttede Lundsgårds ene løkke. Det er dog mærkeligt, at Rønninge bys store eng, som kun ligger 6-700 skridt fra denne høj, kaldes Rønne i den gamle matrikelprotokol fra 1684. Dog anser jeg denne Ravneshøj for at være altfor ubetydelig til at kunne være Rønnes gravhøj, eftersom Worm, i den tidligere anførte bog, betegner Ronne som en mægtig og anset mand og hans gravhøj som værende omringet med store oprejste sten. Jeg ville snarere tro, at hans gravhøj lå i byens fladagermark, hvor tidligere lå en stor og smuk høj, omgivet med 60 meget store oprejste sten, og i den ene ende 4 store sten med en endnu meget større ovenpå. Højen, som jeg selv har målt imens den endnu var ubeskadiget, var 60 alen lang og 15 alen bred, længden øster og vester; men da den ved byens udskiftning blev udlagt til grusgrav, er den nu ikke mere til. Den havde intet andet navn end Stenhøjen, thi tiden havde udslettet dens egentlige navn. Ca. 3 a 4 alen fra denne høj mod øst stod oprejst en meget stor spids sten.
RØNNINGE BYS UDSKIFTNINGER,
BYEN FØR OG EFTER UDSKIFTNING DE UDFLYTTEDE GÅRDE OG PARCELLER.
Rønninge byer udskiftet to gange; første gang år 1785 godsvis, og anden gang 1795 specielt; d.v.s. mand for mand.
Byen bestod før den første udskiftning af 16 hele og halve gårde, foruden præstegården og degneboligen, og 25 huse, som alle, på 3 selvejerhuse nær, lå under proprietærgodser. Alle husene, undtagen 2, var på den tid jordløse.
Til Rønninge Søgård hørte da 8 gårde og 19 huse, til Ulriksholm 3 gårde og 3 huse, til Hindernae 3 gårde, til Sanderumgård 1 gård, til Hellerup 1 gård, og til Skovsboe 1 hus med jord til.
Ved byens første udskiftning tilbyttede Rønninge Søgårds ejer, enkefrue justitierådinde Rasch, sig Hindemaes tre gårde i Rønninge by for andet gods i Skellerup sogn, og en gård i Kappedrup by i Rolfsted sogn. Ligeledes tilbyttede hun sig den Hellerup tilhørende gård i Rønninge imod en gård, hun ejede i Ferritslev by, ved hvilket gårdbytte Rønninge Søgårds ejer nu fik 12 gårde i Rønninge. Da gårdene ved denne lejlighed blev gjort lige i hartkorn, fik hver af de 11 gårde et hartkorn af 7 tdr. 6 skpr. 2 fdkr. 2 alb.; den 12te gård, som straks og ene efter den første udskiftning blev udflyttet til Rønninge store mae, fik derimod 8 tdr. 2 skpr. og 1 fdkr. hartkorn.
De 3 gårde og de 3 huse i Rønninge, som lå under Ulriksholm, blev kort efter den første udskiftning solgt; først til ejeren af Biskopstårup, herredsfoged Iwarsen, og af denne et år senere til ejeren af Sanderumgård, hs. excellence hr. gehejmkonferentsråd v. Bülow, som igen kort derefter solgte de 2 gårde til deres beboere.
Efter den sidste udskiftning blev 2 gårde og 5 huse af Rønninge Søgårds nuværende ejer, major Lemwigh, udflyttede på marken; en gård udflyttet af en bonde i Bekstrup, som havde købt den af bemeldte major, og senere en af Rønninge Søgårds forrige gårde af ejeren og beboeren selv.
Kun få år efter den sidste udskiftning solgte major Lemwigh alle sine førnævnte 12 gårde i og udenfor Rønninge by til beboerne selv, for den meget billige pris 300 rdr. d. c. pr. td. hartkorn; ligeledes solgte han 5 huse i byen til deres beboere; de 12 gårdes salg, tillige med de førnævnte to fra Sanderumgård, havde til følge, at disse nye selvejere igen solgte adskillige parceller af deres jord til andre, som ønskede at nedsætte sig; hvorved flere nye boelsteder og huse opstod såvel i byen, som på markerne. De siden udskiftningen på byens marker udflyttede gårde og parcelsteder er følgende:
1. Lundsgård, en selvejergård af hartkorn 7 tdr. 5 skpr. 2 alb., opbygget 1799 af major Lemwigh til Rønninge Søgård, som 1805 solgte den til dens ifæstehavende beboer. Gården var tilforn den anden gård fra præstegården af mod vesten.
2. Maegården ved byens store åmae, Maene eller Rennemae kaldet, en selvejergård af hartkorn 7 tdr. 3 skpr. 1 fdkr. ¼ alb., opbygget 1786 af justitsrådinde Rasch, og år 1805 af major Lemwigh solgt til dens fæster. Gården lå tidligere på den vestre side af Rønninge Søgård, tæt op til kornladen.
3. Maelund, en parcel af næstforrige gård, af hartkorn 6 skpr. 3 fdkr. 2 3/4 alb., opbygget år 1818 af ejeren og beboeren.
4. Et hus med en lille plet jord tæt ved, kaldet Møllerløkkehuset, opbygget år 1816 af mølleren Hans Pedersen i Bierne Mølle.
5. Nybrohuset, ved Rønninge og Skellerup sognes markskel, er opbygget 1792 af major Lemwigh, som det tilhører; det har 1 skp. 3 fdkr. hartkorn.
6. Oldelundsgården, kaldet således efter marken og den tæt ved gården liggende mose, Oldemose, er en selvejergård af hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 3 fdkr. 2 ¼alb., tilforn Rønninge Søgård tilhørende; den er udflyttet år 1817 af dens nærværende ejer. Gården lå tidligere ved Rønninge å, yderst i byen mod sydøst. De agre, som gården nu står på, hed før i tiden Jomfruagrene.
7. Oldelundshuset, uden hartkorn, et løkke hus til Rønninge Søgård, opbygget 1792 af major Lemwigh. Alle disse steder ligge i byens før såkaldte Oldelundsmark.
8. Elvedhuset, således kaldet efter stedet, som hedder Elvedet, eller som det kaldes i den gl. matrikelprotokol, Elleved.
Bemeldte Elvedhus er opbygget af major Lemwigh år 1792 og tilhører ham tilligemed havepletten; men hartkornet 4 skpr. 3 fdkr. tilhører derimod beboeren selv.
9. Vesterskovshus, opbygget af major Lemwigh 1799, tilhører Rønninge Søgård. Det har 3 skpr. 3 fkr. hartkorn.
10. Longhuset, et selvejerhus, ved Rønninge gl. Long, hvoraf det har sit navn, har 3 skpr. 2 fdkr. hartkorn og er opbygget 1811.
11. Et selvejerhus tæt ved Rønninge by, er uden navn. Det har hartkorn 2 skpr. 2 fdkr. 7/12 alb., og er bygget 1816. Alle disse huse ligger i byens fladagermark og er opbygget siden byens udskiftning. Denne mark kaldes Faldagermarken; men dens rette navn, tror jeg, er Fladagermarken, hvilket den kaldes i den gl. matric. protoc.
12. Lergravhuset, Rønninge Søgård tilhørende, har hartkorn 5 skpr. 3 fdkr. 2 ½ alb.; det er bygget 1793.
13. Møllergydehuset, et selvejerhus, ved en vej, som går til Mellemmøllen. Det har 7 skpr. 3 fdkr. 1 3/4 alb. hartkorn, og er bygget 1809.
14. Lille Højbjerggården, en selvejergård ved Højbjerg. Gårdens hartkorn er 3 tdr. 3 skpr. 1 fdkr. 1 alb.; den er opbygget 1799. Denne gård var førhen den næst yderste gård i Rønninge mod vest, i den ende af byen, som ligger nærmest Holts Mølle.
15. Store Højbjerggården ved førnævnte Højbjerg. Den har 7 tdr. 6 skpr. 2 fdkr. 2 alb. hartkorn, er opbygget 1799 af major Lemwigh, og af ham 1805 solgt til fæsteren og beboeren.
Gården lå tidligere i Rønninge, ligeover for præstegården, mod nord.
16. Sofienlundshuset, et selvejerhus med hartkorn 3 skpr. 3 tdkr. 6/7 alb., opbygget 1802.
17. Biernelongshuset, ved Bierne Lang, bygget 1802. Husets hartkorn 1 td. 6 skpr. 3 fdkr. 1% alb.
18. Kjeppehaughuset, ved Kjeppehauge, tilhører Rønninge Søgård, er bygget af major Lemwigh år 1787. Dets hartkorn er 4 skpr. 1 fdkr. ½ alb.
19. Børremoselonghuset, ved Børremose long, tilhører Rønninge Søgård, er opbygget 1813.
Dets hartkorn er 4 skpr.
20. Børremosehuset no.1, samt de efterfølgende huse, kaldet efter førnævnte Børremose Long, tilhører Rønninge Søgård, er opbygget 1815 og har hartkorn 3 skpr. 2 fkr. 2 alb.
21. Børremosehuset no. 2, tilhører Rønninge Søgård, har hartkorn 3 skpr. 3 fdkr. og er bygget 1815.
22. Børremosehuset no 3, tilhører Rønninge Søgård, har hartkorn 3 skpr. 3 fdkr. og er bygget 1815.
23. Børremosehuset no. 4, tilhører Rønninge Søgård, har hartkorn 3 skpr. 3 fdkr., og er bygget 1815.
24. Børremosehuset no 5, tilhør Rønninge Søgård, har hartkorn 3 skpr. 3 fdkr. og er bygget 1815.
Alle disse gårde og huse ligger i byens før kaldte Højbjergmark, efter den store bakke, som ligger i samme og kaldes Højberg eller Højbjerg. Gårdene er udflyttet fra byen, men husene er opstået af parceller efter udskiftningen.
PRÆSTEGÅRDEN I RØNNINGE OG DENS TILLIGGENDE.
I Rønninge by bor sognepræsten og har der sin præstegård, som er god og velbygget. Den består af 4 sammenbyggede huslænger, foruden en baggård, hvor gødningen ligger.
Til præstegården ligger en lyst- og frugthave, en humlehave og en have med en andedam, øst for kirken. De indeholder 2 ½ td. land. Præstegården står for 9 tdr. 1 fdkr.fri hartkorn; men kun de 7 tdr. 2 skpr. drives under præstegården. De øvrige 14 skpr. 1 fdkr., som ligger ved Røjrup by, har husmanden, som bor på grunden, på grund af den store afstand i fæste.
Præstegårdens hele areal på dens i brug havende 7 tdr. 2 skpr. hartkorn er, foruden 3 tdr. land tørvemose, i alt 838,749 alen, hvoraf de 223,540 alen er skov på to steder.
Præstens løn består i 1/3 part af begge sognes korn- og kvægtiende, offer de 3 store højtidsdage, tilfældige accidenter i og udenfor kirken, samt påskerente og mælk af sognene.
Rønninge korntiende er ved approberet tiendeforening 1811 overladt de tiendepligtige selv.
Vilkårene findes anført herefter, hvor der tales om kirkevæsenet.
I Rolfsted sogn har endnu ingen tiende forening fundet sted.
Til Rønninge sognekald ligger:
1. En anneksgård i Rolfsted by, af hartkorn 6 tdr. 3 skpr. 2 alb. M denne har præsten alle 3 parter korn og kvægtiende og al anden herlighed.
2. En mensalgård i Ferritslev by, med hartkorn 7 tdr. 4 skpr., af hvilken præsten har landgildekornet og alle 3 parter kvægtiende.
3. Et boelsted i Røjrup, af 14 skpr. 1 fdkr. hartkorn, præstegårdens fri takst, af hvilket præsten har ene tiende og al herlighed.
4. Et jordløst fæstehus i Rønninge by.
SKOLELÆRERENS BOLIG OG TILLIGGENDE.
I Rønninge by bor skolelæreren, som også er kirkesanger. Han har en god firbygget embedsbolig, og en temmelig stor, velanlagt, og med mange frugttræer forsynet, have. Kaldet er så længe ingen forandring sker med det, godt formedelst dets ikke ubetydelige tilliggende.
Til kaldet er 3 skpr. fri hartkorn liggende tæt ved gården, samt 2 tdr. 3 skpr. ufri hartkorn, som er kirkejord, hvilket major Lemwigh til Rønninge Søgård har perpetueret til kaldet imod 1 td. bygs årlig erlæggelse. Desuden er til kaldet anselig græsningsjord på Rønninge og Røjrup marker i en strækning tæt ved benævnte 19 skpr. hartkorns jorder, altsammen temmelig nær ved gården; såvel som også sammesteds en skøn tørvemose af omtrent 3 tdr. lands størrelse geom. m.
Kirkesangeren og skolelæreren får årlig 1 td. byg af hver hel gård i stedet for degnetraven in natura, som ellers var hans rettighed; og desuden 1 skp. rug af hver hel gård for ringning, og en skp. ringebyg af hver af de gamle huses beboere. Han har årlig 10 rbdr. rede sølv af salig oberst Friis’ s legat, for at lære 4 fattige børn af Rønninge Søgårds gods at regne og skrive.
Ligeledes har han årlig 8 mk. rede sølv fra Rønninge Søgård, for at renholde Raschernes reseverede åbne begravelse i Rønninge kirke, i følge bemeldte families legat.
SOGNETS SKOLE.
Sognets offentlige skole ligger i Rønninge. Den er nu ibygget skolelærerens og kirkesangerens bolig; men tidligere lå skolen i det andet hus fra præstegården mod øst. Den sidste skoleholder hed Christen Limkilde. Han var der endnu år 1730. Skolen, hvor den nu er, efter at skoleholderembedet blev forenet med degneembedet, ligger, som sagt, nu ibygget degneboligen. Dens bygning er 4 fag hus i længden og breden, opmuret af brændte sten i bindingsværk. I vinduerne er store ruder, og panel omkring væggene indvendig. Skolen fik 1817 en hovedreparation. Den blev gjort højere til loftet, skorstenen blev sat om fra grunden, og en brandfri kakkelovn af brændte sten opsat ved den. Den fik ny overdel af tag, bjælker, lægter, loft, flere nye borde og bænke og den blev desuden malet lyseblå indvendig med oliemaling. Denne reparation kostede skoledistriktet 307 rbdr. Navneværdi.
JORDLØSE HUSE I BYEN.
Før udskiftningen var der i Rønninge 3 jordløse huse (som nu alle have jord), hvilke i mange år stedse beboedes af adelige frøkener med navne som: Urne, Kaas, Friis, Hoppe, Kjørbitz, Thillitz, Offenberg o.s.v., samt af enkefruer og præsteenker. Nu har bønder tilkøbt sig disse huse til selvbeboelse, undtagen et, som jeg har købt til enkesæde for min kone.
RØNNINGE KIRKE OG HVAD, DER FINDES HERI.
I Rønning by ligger sognets kirke, der fra de katolske tider hedder St. Sørens kirke. Kirken ligger på en lille bakke omtrent midt i byen. Den er bygget af store brændte mursten, samt tækket med røde teglsten, og er både en stærk og smuk bygning. Våbenhuset mod syd og kapellet mod nord giver den udseende af en korskirke. Kirken er i sig selv af middelstørrelse.
Hvad år den er bygget, vides ikke. Den har et stort og anseligt tårn, hvortil opgangen er på sydsiden af kirken. Udi kirketårnet er 2 gode klokker; den største af dem har major Lemwigh, kirkens nærværende ejer, i år 1791 ladet omstøbe i København, efter at den året tilforn var revnet. Den blev igen ophængt i tårnet den 5 august 1791. Den vejer netto 5 skp. 1 lkpd. og 14 pd., malmpanderne iberegnet. Den gamle revnede klokke vejede 4 skpd. 8 lpd. 10 pd. På denne stod og blev igen skrevet efter at den blevet omstøbt:
HR. CHRIS1EN FRIIS TIL HEFRINGHOLM LOD DENNE KLOKKE OMSTØBE OG FORBEDRE ANNo 1717.
Og nedenunder:
Nu PÅ NYE AF S. T. HR. INGENIEURCAPITAIN V. LEMWIGH TIL RØNNINGESØEGAARD ANNo 1791.
Den kostede 400 Rdr. D.C. at lade omstøbe. Såvel den gamle som den nye, havde en meget køn klang. Den anden og mindre klokke er også god, og har ligeledes en behagelig lyd. på denne klokke står:
ANNo 1725 HAVER RØNNINGE KIRKES PATRON HØIÆDLE OG VELBAARNE HR. OBERS1E CHRIS1EN FRIIS TIL HEFRINGHOLM LADET DENNE KLOKKE OMSTØBE OG FORBEDRE; GUD TIL ÆRE, OG MENIGHEDEN TIL TrENES1E.
Oven omkring står på den:
ANNo DOMINI M. C. D. 10 (1410) CHRIS1E ÆRENS KONNING, KOM HERNED MED FRED.
Hvilket uden tvivl har stået på klokken før den blev omstøbt.
Den store klokke hænger midt i tårnet. Den mindre i et af lydhullerne.
Kirken er smuk indvendig af en landsbykirke at være. Den er lys og tør, og den har, så at sige, et mildt udseende. Kirkens hele længde er 41 al. og 6 tom. Koret er 7 al. og 20 tom. langt, 7 al. og 11 tom. bredt, og 8 al. og 14 tom. højt. Den egentlige kirke, som har 3 hvælvinger, er 25 al. og 1 tom. i længden, 11 al. og 3 tom. bred, og 10 al. og 22 tom. høj under hvælvingerne. Tårnets indvendige længde er 8 al. og 9 tom., dets bredde 10 al., højden under dets eneste hvælving er 8 al. og 6 tom. Gangens bredde i kirken er 2 al. og 15 tom. I hele kirken er 8 vinduer, 1 i koret, 2 på højre side i den egentlige kirke, 1 på venstre, 1 i tårnet på højre side og 1 i enden af samme, foruden 2 i kapellet, som give godt lys i kirken.
Altertavlen, som er 2 al. og 15 tom. høj og bred, er meget smuk og passende til koret. Den blev år 1728 bekostet og skænket til kirken af daværende sognepræst, provst Eiler Christensen Kullerup og hustru Karen Nielsdatter. På altertavlen forestilles den hellige nadvers indstiftelse, Christi korsfæstelse, begravelse og opstandelse. På hver af tavlens udsider står 2 af evangelisterne, hver med sit sindbillede.
På den nordre side i koret står skriftestolen tæt ved alteret. Lige overfor skriftestolen står kirkesangerens stol mod syd, hvor den først blev sat i år 1819, da den tidligere stod neden for alterfoden i koret.
På muren tæt ved denne stol hænger en tavlepung af sølvbrokade med sølvfrynser oven om, og på stangen tæt ved pungen er en lille sølvklokke, på hvilken står bogstaverne H.I.S. og H.S.A.D. 1727. Bogstaverne betyde Hans Jørgensen og hans kone Hedvig Sophie Andersdatter. Han var skytte og hun husholderske hos oberst Friis på Rønninge Søgård. De boede og døde i Ellepindshuset.
Klædet foran alteret er af lysegrønt fløjl med brede og ægte sølvgaloner. Samme overtræk har også den lille skammel for alteret. På alteret, som er beklædt med en fin hvid dug, hvorom er brede kniplinger, står 2 smukke malmlysestager. Her er en god og fin messesærk, og 2 messehagler, en ældre og en nyere.
Den ældre er af karmosinrødt fløjl med guldgaloner på; især meget brede er galonerne bag på, af hvilke korset dannes, hvorpå med sølvnagler er heftet en velgjort figur af sølv, et kvarter lang, som skal forestille Christi korsfæstet, over hvis hoved er fastgjort en sølvbøjle af en god tommes bredde, på hvilken står I.N.R.1. og under fødderne er et dødningehoved hvilende på 2 krydslagte ben; begge dele af sølv.
Denne messehagl er 1672 bekostet for kirkens egne penge, medens den tilhørte kongen; den havde kostet 22 rdr. d.c.
Den anden og nyere messehagl er ligsom alterklædet af lysegrønt fløjl, med brede ægte sølvgaloner på, og med grønt taft underneden. Denne messehagl, som har været overmåde smuk, blev 1735 foræret til kirken af fru gehejmerådinde Charlotte Amalia Sehestedt født Persdorph til Ravnholt og Rønninge Søgård.
I koret er bænke til de drenge, som synger i kirken om sØn- og helligdage, at sidde på , og en lille kasse til psalmenumrene.
Døbefonden står lige indenfor korsdøren på den nordre side. Den er en stor, for oven firkantet med afskårne hjørner, gråmalet og med sort marmoreret kampesten, 1 al. og 12 tom. høj, og 1 al. og 2 tom. i diameter. Neden under midten af den er den indknebet, og den nederste del danner en fod.
Fondbækkenet er af messing og så stort, at det holder kant med stenen, som det ligger i.
Indenfor en cirkel af 6 1/6 tommes diameter står på bunden af bækkenet Marie bebudelse afbildet, nemlig: Marie knælende foran et alter eller en bedestol, og engelen Gabriel ligeledes knælende med et scepter i den venstre hånd. Imellen disse er i baggrunden en temmelig stor urtepotte med høje blomster i. Oventil ses helligånden svævende i en dues skikkelse. Uden om denne cirkel læses på latin med munkeskrift de samme bogstaver, som findes på de tre øverste linjer af sidste og fjerde tabel i “Antikvariske Annaler”, udgivne ved den kongelige kommission for oldsagers opbevaring, det tredje binds første hefte. Benævnte skrift indeholder en femdobbelt gentagen sætning, som atter har tre forandringer, lydende således:
IN NOMINE CASTÆ VIRGINIS SANCTÆ MATRIS JESU CHRISTl. IN NOMINE CASTÆ VIRGINIS SANCTÆ, IN NOMINE MATRIS JESU CHRISTl, O.S.v.
Hvilket betyder:
I den kyske Jomfrues, Jesu hellige Moders Navn.
Uden om denne skrift er en kreds af liljer, og atter udenom denne syv hjorte, som forfølges af hunde, der synes at bide dem i den venstre forbov. På den øverste rand er igen en kreds af liljer, og uden om samme tolv hjorte ligsom de forrige. På fadet findes ingen våben. Dets størrelse i diameter er 1 alen 1 ½ tomme.
Prædikestolen, der hviler på en figur, som ligner et brunt eller sort menneskehoved, med en flettet krans om hovedet, er ottekantet. Den står neden for koret, tæt op ad muren ved sydsiden af den egentlige kirke. Den er simpel, men dog ret smuk. Den er hvidmalet med forgyldte liljer, og 4 aflange sorte tavler er malede midt på forgyldningen mellem listerne på den. på disse sorte tavler står med forgyldte bogstaver bibelske sprog, såsom:
PS. 63. HÅBER PÅ HERREN …
PRÆD. 5. FORVAR DIN FOD ‘
PS. 26. EN TING BEDER JEG AF HERREN …
PS. 122. JEG GLÆDER MIG VED DET, SOM ER SAGT…
øverst, eller på krøsningen af den, står:
SALIGE ERE DE SOM BOE I DIT Huus.
Den er ovenpå beklædt med karmosinrødt fløjl med silkefrynser omkring.
Midt på den står med forgyldte bogstaver:
G.M.B. Hvilket betyder: Gud min borg,
og lige derunder:
CASPER MARCHDANNER SOFFE OLDELAND.
tilligemed deres våben.
På en af opstanderne ved opgangen til prædikestolen står årstallet 1587 indhugget, samt bogstaverne N.H.O. Årstallet siger os upåtviveligt prædikestolens alder, og såvel navne som våben på den, viser at den gamle Marchdanner har bekostet den. De 3 bogstaver på opstanderen betyder nok navnet på den mand, som har forfærdiget den.
Over prædikestolen er en såkaldet himmel. I den øverste hvælving imod koret hænger en stor messinglysekrone. Når undtages kirkepatronens to øverste stole i kirken, som sandsynligvis er på samme alder med prædikestolen, om ikke ældre, er velbevarede og i god stand. Alle stolene i kirken tilligemed kirkesangerens blev år 1783 bekostede af kirkens daværende ejer justitierådinde Rasch til Rønninge Søgård. Stolene, undtaget nogle få i enden af kirken til husmænd og unge karle, har både for- og bagklædning, samt dør med lås i. De i enden af kirken har en hel fjæl for oven til rygstød. Opstanderne ved stolene er simple men smukke og varige. I kirken er 24 nummererede stole på den højre og 23 på den venstre side, foruden de der står i kapellet, hvilke samtlige fru Rasch i år 1784 bekostede og malede med lys kødfarve, og listerne på dem med mørkebrun maling. På den øverste fruentimmerstol er Abildgaards og Oldelands våben afbildet. Hvorledes disse er kommet her, ved jeg ikke; men jeg formoder, at en Abildgaard gift med en Oldeland en gang har, om ikke ejet, så dog beboet Rønninge Søgård, før van Raden fik gården af kong Frederich II , og at disse da har beboet de to øverste kirkestole.
Kapellet, som er en stor og anselig udbygning på kirken, og ligeså høj som den, blev i de katolske tider brugt til at holde messe i. Herom vidner bl. a. dets størrelse og indretning, og at det ikke ved en mur er afskilt fra kirken, men er åben ind til den ved to store buedannede åbninger, i hvis midte står en stor smuk pille, til hvilken kapellets to hvælvinger støtte sig;
dernæst viser det sig deraf, at der er en stor rende ind i muren, hvor alterbordet har stået, at altertavlen endnu er til og hænger lige oven over hvor alterbordet har stået; (dog er det muligt, at den har været højalterets tavle, i hvis sted provst Kullerup bekostede den, som nu, er der), at en gammel lysekrone af jernblik fra de katolske tider endnu hænger i hvælvingen lige for altertavlen, at kapellets kor er et godt trin højere end gulvet udenfor, og endelig, at . der 3 kvarter fra det sted, hvor alterbordet har stået, er en aflang firkantet, men foroven afrundet fordybning i kirkemuren af 1 al. højde, 14 tommers bredde, og ½ al. dybde, til at sætte røgelseskaret i. Fornævnte altertavle i kapellets kor er firkantet, 2 al. 15 torn. i længden og bredden. På denne forefindes hele Christi lidelse i smukt billedhuggerarbejde, og ansigterne på de mange mennesker, som der forestilles samlede, nogle som handlende og andre som tilskuere eller deltagere i hvad der foregår, er så velgjort, og deres stillinger, gebærder og følelser så naturlige og udtryksfulde, at man må undre sig derover.
Den benævnte katolske lysekrone, som er over 2 al. lang, er ikke ulig en kærne, der er lige bred oven og neden, og er åben til alle sider, og har små lyseplader allevegne udenomkring sig, samt en mængde løshængende, 1 kvarter lange, ½ brede, men i begge ender spidse, krusede blikplader, enten til zir eller til at gøre alarm. Her er desuden en dellyseringe til store lys.
I kapellets kor sidder fastgjort i muren mod nord en 15 tommer lang og bred hvid marmorsten, hvorpå findes den gamle Caspar Marchdanners brystbillede og våben, meget zirligt udhugget.
Hele kapellet er 8 alen og 3 tom. langt og 5 al. og 6 tom. bredt, i enhver af dets afdelinger, som er koret den ene, og det øvrige rum i kapellet den anden afdeling. Koret er nu med et 3 alen højt tralværk af træ adskilt fra kirken og den anden del af kapellet, og bruges som åben begravelse, tilforn for Urner og Friser, men nu for Raskernes familie.
Fra kapellets forrige kor er, som sagt, et godt fodtrin ned til dets anden afdeling, i hvilken nu er sat 6 kirkestole til huskoner, ind mod muren på gavlen, og 2 stole på tværs. I denne del af kapellet er fastgjort i muren en stor sort trætavle med blåmalet ramme om, på hvilken findes med forgyldte bogstaver optegnet alle præsterne til Rønninge og Rolfsted fra år 1522 til 23 august 1748. Den er bekostet af provst Eiler Christensen Kullerup. I gavlen mod nord af dette kapel er øverst et lydhul i muren, som man tror i de katolske tider har været brugt til en kirkeklokke for kapellet.
I kirken er adskillige murede begravelser under gulvet: 1 åben og 3 som er tildækket med store zirligen udhugne sten for oven. I koret straks neden for knæfaldet ved alteret er en åben begravelse, lys- og lufthul igennem muren mod øst, og forsynet med jernstænger. Denne begravelse var før i tiden kun for præsterne og deres familie, hvis lig den også er fuld af. I korsdøren i kirkegangen, imellem de to øverste stole, er en tillukket muret begravelse under gulvet, med en zirlig dækselsten, på hvilken er udhugget en mands- og kvindes person i legemsstørrelse, og deres våben i hjørnerne. Manden er afbildet med harnisk på, samt stridsøkse i den højre hånd og sværd ved siden.
Indskriptionen på denne sten er:
HER LIGGER BEGRAVEN ERLIGE OG VELBYRDIGE HENRICH V AM RADEN TIL RØNNIGESØEGAARD SOM DØDE 1577 D. 18DE DAG I JAN., MED SIN KIÆRE HUUS’!RUE FRUE CATHRINE BROCHENHUUS, SOM DØDE D. 27DE DAG I MAI 1575. GUD GIVE DEM MED ALLE ‘!ROE CHRISlNE EEN GLADELIG OPSTANDELSE.
Straks nedenfor denne begravelse er 2 andre tillukkede, murede begravelser under gulvet i kirkegangen med store, smukke, udhugne sten over.
I den øverste ligger sognepræsten provst SØren Iwarsen Winum; samt begge mine formænd i embedet; hvem i den anden, vides ikke.
Desuden er lig begravet under kirkegulvet hele kirken igennem, og degnene har især haft deres begravelsessteder nedenfor den rette kirkedør mod vest, hvor der findes 4 sten med afdøde degnes navn og dødsår på, hvorom mer senere.
I kapellet, i den del hvor stolestaderne findes, er en muret, stor, rummelig og luftig begravelse under gulvet. Den går hen under den over jorden værende begravelse, som udgør kapellets halvdel og igennem et firkantet hul på kirkemuren med jernstænger for, har den lys og luft østfra. Denne begravelse er egentlig den Marchdannerske familiebegravelse. Underst i den står familiens stamfader Caspar Marchdanner; uden ligplade på kiste. Ved siden af ham ligger hans frue med denne inskription på ligpladen:
HER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG WELBYRDIGE FRUE, FRUE SOPHIA OLDELAND S. CASPAR MARCHDANNERS. HUN VAR FØD PÅ VEILEGAARD ANNo 1639 D. 13DE SEPTEMBER; 64 AAR GAMMEL, GUD GIVE ETC.
På en anden kiste findes:
HER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND FREDERICH MARCHDANNER TIL RØNNINGESØEGAARD, SOM VAR FØD PÅ COLDINGHUUS ANNo 1593 D. 16DE JULI OG DØDE ANNo 1639 D. 7DE JULI. GUD GIVE etc.
På en anden kiste findes:
HER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG VELBYRDIGE S. FRUE ANNE GYLDENS TIERNE S. FREDERICH MARCHDANNERS TIL SÆGORT, SOM HENSOV UDI HERREN UDI KøJYBYE UDI SElLANDT D. 15DE JULI GUD GIVE O.S.V.
På en anden findes:
HER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND HANS MARCHDANNER TIL SØEGAARD, SOM VAR FØD PÅ COLDINGHUUS ANNo 1597 D. 19DE MAI, OG DØDE D. 5 MAI ANNo 1642. GUD GIVE etc.
På en anden kiste findes:
HER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE ANNE WENSYNEN HANS MARCHDANNERS TIL RØNNINGESØEGAARD; SOM DØDE HER PÅ GÅRDEN D. 19DE SEPT. 1635; UDI HENNES ALDERS 30 ÅR. GUD GIVE etc.
På en anden kiste står: C. M. D. 16. I. H. S. 25.
På en anden kiste findes:
HER HVILER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND CASPAR MARCHDANNER TIL RØNNINGES0EGAARD KONGL. MAT. HOFJUNCHER SOM VAR FØDT PÅ SIN FÆDRENE GAARD I FYEN AAR 1625 D. 28DE DEC. AF EFTERSKREVNE SALIG VELBYRDIGE FORÆLDRE; HANS FADER VAR ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND FREDERICH MARCHDANNER TIL RØNNINGESØEGAARD. HANS MODER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE ANNE GYLDENS TIERNE AF J. FERSNES; OG KALDEDE GUD HAM I KIØBENHAVN VED ET HASTIGT OG UFORMODENTLIG TILFALD D. lODE OCT. 1651 UDI SIT ALDERS 25DE AAR OG 9 MAANEDER 13 DAGE. SIÆLEN ER I GUDS HÅND, LEGEMET I DETTE TRÆE, HVOR DET HVILER OG FORVENTER PÅ DOMMENS DAG EN ÆREFULD OPSTANDELSE.
På en anden kiste står:
HER UNDER HVILER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE JOMFR. NU SALIG HOS GUD, JOMFR. ANNE SOPHIA MARCHDANNER, SOM VAR ÆRLIG OG VELBYRDIGE MAND HENRICH MARCHDANNER TIL RØNNINGES0EGAARD KONGL. MAT. BESTALTER MAJOR TIL HEST OVER DET FYENSKE NATIONALE REGIMENT HENNES MODER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE HELLEBORRIG KAAS; DERES DATTER; SOM VAR FØD PÅ RØNNINGESØEGAARD 1667 D. 16DE OCT. OG KALDEDE GUD HENDE PÅ KAPPENDRUP 1689 D. 2 FEBR. UDI HENDES ALDERS 21 AAR, 3 MAANEDER,2 UGER OG 3 DAGE. GUD GIVE O. S. V.
På en anden kiste findes:
HER UNDER LIGGER BEGRAVET ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND NU SALIG HENRICH MARCHDANNER TIL RØNNINGES0EGAARD KONGL. MATTS. VELBESTALTER MATOR OVER DET FYENSKE NATINALE REGIMENT TIL HEST; SOM VAR FØD PÅ RØNNINGESØEGAARD 1629 OG D0DE UDI WIF UDENFOR LElREN VED COLDING D. lODE MAI 1674, EFTER AT HAVE LEVET 45 AAR. GUD GIVE HANNEM O.S.V.
På en anden kiste findes:
HER UNDER HVILER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE HELLEBORRIG KAAS SOM VAR GIVT FØRST MED NU SALIG ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND HENRICH MARCHDANNER TIL RØNNINGES0EGAARD; BESTALTER MATOR OVER DET FYENSKE NATIONALE REGIMENT TIL HEST, OG DEREFTER MED ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND OBERSTE HANs DUE; HUN VAR FØDT PÅ HIORTIIOLM PÅ LANGELAND 1629 D. 14DE Nov. AF ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND ERICK KAAs TIL WEISTRUPGAARD OG LINDSKOV, OG HENDES MODER VAR DEN ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE KIRSTEN GAAS; OG KALDET GUD HENDE HER FRA VERDEN 1707 – 68 AAR OG 7 MAANEDER OG EN DAG GAMMEL. GUD GIVE o.s.v.
På en anden kiste findes:
HER UNDER HVILER ÆRLIGE OG VELBYRDIGE J OMFR. BIRGITTE KIRSTINE MARCHDANNER, SOM VAR FØDT PÅ HOLMEGAARD PÅ LANGELAND ANNo 1665. HENDES FADER VAR ÆRLIGE OG VELBYRDIGE MAND MAJOR HENRICH MARCHDANNER TIL RØNNINGESØEGAARD OG HENDES MODER VAR ÆRLIGE OG VELBYRDIGE FRUE HELLEBORRIG KAAs; OG KALDET GUD HENDE PÅ MØLLEGAARD PÅ LANGELAND AAR 1694 UDI SIT ALDERS 29DE MR. GUD GIVE o.s.v.
Men foruden disse af den Marchdanners familie ( af hvilke vist endnu er en 2 a 3 stykker til, men som ikke kan navngives, fordi ligpladerne på kisterne er borte ) er der andre kister, som gemme levninger af andre agtværdige adelige og ikke adelige familier, der er nedsatte i den, efter at de Marchdanners familie er uddød, og kirken bleven andres ejendom, såsom:
Frøken Dorthea Sophia Urne, som var fød på Axelvold i Schaane 1669 af Forældre Knud Urne Axelsen og Moder Frue Ulftand; Hun døde i Rønninge d. Ilte Nov. 1756, 87 Aar gammel.
Frøken Johanne Sidonia Urne, Knuds Datter, som også døde i Rønninge Anno 1713 i sit 14de Aar.
Justitieraad Rasches Moder Frederiche Amalia Casparsdatter født Wichman, som døde på Rønningesøegaard 1739, 71 Aar gammel.
Prem. Lieutenant Andreas Munch, som døde i Rønninge 1764, 65 Aar gammel, og Hans Søster Frue RegimentsQuarteermesterinde Rebekke Salome Jensen, som døde i Rønninge 1772, 77 Aar gammel.
Foruden flere andre.
I det nu indrettede ligkapel over jorden, som er den anden del af fornævnte udbygning, der tilforn kaldtes de Friisers begravelse, men som den Raschiske familie har reserveret sig for eftertiden til egen og ene afbenyttelse, findes på en kiste denne inskription:
HER UNDER HVILER DEN HØIÆDLE OG VELBORNE SALIGE FRUE, FRU HELVIG SOFIA URNE TIL RØNNINGESØEGAARD, AFGANGNE AMTMAND JØRGEN FRIIS ES TIL LINDHOLM. DEN SAL. FRUEVAR FØD PÅ MALMØE SLOT I SCHAANE D. 5TE APRIL 1630. HENDES FADER VAR DEN HØIÆDLE OG VELBORNE HRE. HR.SIVART URNE TIL RAARUP, RIDDER, KONGL. MAJ.
GEHElMERAAD, RIGETS STALMESTER OG AMTMAND OVER DRAXHOLMS AMT; HENDES MODER DEN HØJTÆDLE OG VELBR. FRUE FRU HELVIG LINDENOW TIL JUULSCHOU, OG KALDEDE GUD HENDE PÅ HENDES GAARD FORNÆVNTE RØNNINGESØEGAARD DEN 30TE APRIL 1715, EFTER AT HUN HA YDE LEVET HER I DENNE MØJSOMMELIGE VERDEN 85 ÅR 3 UGER OG 4 DAGE; EVIG LEVER HUN PÅ SJÆLENS VINGER HOS GUD; LEGEMET FORVENTER DEN YDERSTE DAG EN ÆREFULD OPSTANDELSE.
Kanterne på denne skrift er allevegne beslagne med kobberblik og opfYldte fra ende til anden med adelige våbner.
På en anden kiste findes:
HER HVILER DEN HØIÆDLE OG VELBORNE NU SALIG J OMFR. BARBARA HELVIG FRIIS, SOM VAR FØD PÅ FRIISHOLM I SIÆLLAND 1650 D. 9 MAI; HENDES FADER VAR DEN HØIÆDLE OG VELBORNE HR. JØRGEN FRIIS TIL LINDHOLM KONGL. MAJ. BEFALINGSMAND OVER DUEHOLM- 0RUM- OG WESTERVIG AMTER I NORDJYLLAND; HENDES MODER VAR DEN HØIÆDLE OG VELBR. FRUE HELVIG SOPHIA URNE TIL RØNNINGESØEGAARD; OG DØDE VELBEM. DENNE SALIG JOMFRU PÅ HENDES MØDRENE GÅRD FORNÆVNTE RØNNINGESØEGAARD D. 28DE AUG. 1714, EFIER AT HUN HAVDE LEVET I DENNE VERDEN I 63 AAR, 9 MAANEDER, 5 DAGE. SIÆLEN …
Her står også en søster til næstforrige:
ELISABETH SOPHIA FRIIS, SOM VAR FØD PÅ VARDEHUUS I NORGE ANNo 1653 D. 6TE AUGUST, OG DØDE PÅ SØEBYESØEGAARD D. 16DE AUGUST 1702; 49 AAR OG 10 DAGE GAMMEL. HUN DØDE UGIFT.
På en anden kiste findes:
HER UNDER HVILER DEN HØIÆDLE OG VELBAARNE NU SALIG HOS GUD HANS URNE TIL SANDERUMGAARD. SOM VAR FØD PAA ROESKILDE BISPEGAARD AAR 1635 D. 14DE JUNI AF EFIERSKREVNE VELBYRDIGE FORÆLDRE; HANs FADER VAR DEN HØIÆDLE OG VELBAARNE HR. SIVART URNE TIL RAARUP (&c UT ANTEA) HANs MODER DEN HØIÆDLE OG VELBORNE FRUE HELVIG LINDENOW TIL JUULSCHOW; OG KALDEDE GUD HAM PAA HANS FÆDRENEGAARD SANDERUMGAARD D. 21 JULI 1688; EFTER AT HAN HAVDE LEVET HER I VERDEN I 53 AAR OG 1 MAANED, EVIG LEVER SIÆLEN …
Også denne kistes kanter er belagt med kobberblik, hvorpå sidder lutter adelige våben fra ende til anden.
På en anden kiste findes:
SEER STEDET HVOR DE LAGDE HAM, DENNE I LIVET SÆR LYKKELIGE OG I DØDEN RET SALIGE HERRE JOH. CASPAR RASCH TIL RØNNINGESØEGAARD, FORDUM K. MAJ. LANDSTINGSHØRER UDI FYEN; CANCELLIE-AssESOR OG JUSTITSRAAD; FØDT 1694, DØD 1770; HAN VAR I BEGGE SINE ÆGTESKABER lSTE MED JOMFR. ANNE CATIIRINE HOLMER OG SIDEN MED JOMFR. METTE SOPHIA MUNCH EN VELFAREN MAND, OG EN MED 18 BØRN VELSIGNET FADER; HAN BLEV I SIN VELSTAND OG LYKKE DEN SAMME ALTID; VELSINDET I SIN VANDEL OG OMGANG: AF HøIE OG LAVE ALTID VELYNDET OG I SIN DØD AF Gun VEL MODTAGET.
På en anden kiste findes:
HER UNDER GJEMMES DET JORDISKE AF DEN HØIÆDLE OG VELBÅRNE FRUE METTE SOPHIA RASCH TIL RØNNINGESØEGAARD I FYEN, FØDT D. 18DE SEPT. 1709 AF FORÆLDRE HR. REGIMENTSSKRIVER ANDREAS MUNCH OG FRUE HEDVIG LANGHAAR; GIFT MED S. T. HR. JUSTITSRAAD JOH. CASPAR RASCH; VED HAM VELSIGNET MED 8 BØRNEBØRN SOM SØRGEL. EFTERLEVER; OG MED ØMMESTE KIÆRLIGHEDS T AARERBEGRÆDER SAA DYREBAR EN MODERS DØD SOM INDTRAF DEN 21 MAI 1787. DYD GUDSFRYGT MODERKIÆRLIGHED O.S.v.
På en anden kiste findes:
HAABETS OVERRUMPLING AF DØDEN UDI UNGDOMMENS FORAAR – NATURENS STÆRKESTE FORSKANDSNING UDMÆRKER DE HER HVILENDE LEVNINGER AF DEN I LIVET FORDUM VELÆDLE OG VELBYRDIGE HR. VOLRATH AUGUST RASCH KONGL. MAJESTÆTS TIL DANMARK OG NORGE PRIMIERLIEUTENANT VED NORSKE LIVREGIMENT TIL FODS; HVIS LEVETID BEGYNDT OG FULDENDT PÅ FÆDRENEGAARDEN I FYEN; FØDT D. 27DE OCTOBER 1750, DØD D. 16DE JANUARlI781; HANs FORÆLDRE SAL. JUSTITSRAAD JOH.CASP. RASCH OG EFIERLAD1E DYBSØRGENDE FRUE FRU METIE SOPHIE MUNCH, SOM MED ØM HIER1ESORG BEGRÆDER HENDES HAABEFULDE SØNS SAA TIDLIGE DØD – FORUDEN AT SØSKENDE OG VENNER BEKLAGER EN SAA KIÆR VENS OG BRODERS HASTIGE BORTGANG. VI OS EY KAN PAA EVIGHEDENS BØLGER O.S.v.
På en anden kiste findes:
HER GJEMMES STØVET AF HØIÆDLE OG VELBAARNE FRUE ANNE CATHRINE LEMVIGH FØD RAsCH TIL RØNNINGESØEGAARD, FØDT D. 4 FEB. 1744, GIFT D. 20DE DEC.1784 MED HR. MAJOR CHRIS1EN VON LEMWIG; DØD D. 13 MAI 1817.
Herforuden findes i denne begravelse 2 sØnner af salig landsdommer Johan Jacob Mylius og fru Ulriche Cathrine født Rasch, som begge var født og døde i Odense, nemlig Peter Bentson Mylius, født d. 11 akt. 1775, død d. 18 juli 1790, og Teodosius Ernst Frederich Mylius, født d. 14 feb. 1779, død d. 30 marts 1790.
Kirken har 2 døre foruden våbenhusdøren. Den nederste, som er lige for alteret, bruges kun til at føre lig ind i kirken; den er 3 al. hØj og 1 al. og 11 tom. bred og er af eg. Den rette kirkedør er en meget stærk jernbeslaget egedør, 3 al. og 1 kvarter høj, og 1 al. og 13 tom. bred. Den er malet ligsom kirkestolene. Våbenhusdøren er en gammel rødmalet egedør, 3 al. 9 tom. høj og 1 al. og 12 tom. bred. På denne dør ses adskillige kuglehuller og øksehug gå ret igennem den. Efter sagn i byen, skal de være gjort af svenskerne, da disse i kong Frederich den lIIs tid havde indtaget Fyn. De ville se om byens folk havde søgt ind i kirken. Folket havde jo skjult sig ved svenskernes ankomst.
Våbenhuset er 7 al. 15 tom. langt, 6 al. bredt og 4 al. 2 tom. højt til loftet. På sydsiden af kirken er to udvendige støttepiller, som rækker op til taget; i den mod øst findes en fordybning, som rundningen foroven iberegnet er 2 ½ al. høj, 1 al. 3 quarteer bred, og ½ al dyb, eller i fordybningen, hvor man mener, der i de katolske tider har været et alter under åben himmel. Denne er 3 al. og 10 tom. bred, den anden pille derimod er kun 2 al. og 11 tom.
Kirkegården blev planeret 1819 og forsynet med fortov og gange. Omkring kirkegården er en ringmur af kampesten.
Kirkeporten er en høj stakitport, som hænger i to, af major Lemwigh bekostede, høje vel tilhuggede stenpiller. Tæt ved denne er en stakitlåge, som hænger i tilhugne stenpæle. Den anden kirkelåge hænger i de gammeldags grundmurede skur. Begge låger er forsynet med jernriste.
Til slut anføres endnu som kirken vedkommende, at her er en stærk sølvbeslaget alterbog, 2 indvendig forgyldte sølvkommunionbægre; et til brug i kirken, og et til syges betjening i huset; en indvendig forgyldt sølvæske til at have ablater i, en messingbøtte med låg, at hente vand i til døbefonden, og en rødmalet egekiste til at gemme altertøjet i.
SOGNEPRÆSTERNE VED RØNNINGE OG ROLFSTED MENIGHEDER,
UNDER OG EFTER REFORMATIONEN.
1) Hr. Michel Andersen, var vist den sidste papistiske og den første evangeliske præst her på stedet; thi han forestod embedet år 1522, og døde år 1551. På præstetavlen i kirkens kapel findes anført: at i hr. Michel Andersens tid, år 1529, begyndte man at synge danske psalmer.
Før blev alting holdt på latin, som almuen ikke forstod meget af.
2) Hr. Jens Sinchelsen, eller som han også kaldtes, Sinchelsen, anføres som hr. Andersens eferfølger. Han skal have været præst her fra år 1551 til 1557, da han døde. Man finder ingensteds at disse 2 Præster har været gifte.
3) Hr. Thomas Ibssen blev næstforriges efterfølger år 1557. Ferritslev kirke blev i hans tid nedbrudt og sognet henlagt til Rolfsted. I øvrigt meldes intet om ham i salig biskop Jacob Madsens tegnebog, uden at hans hustru hed Bodild, og at han med henne havde, blandt andre børn, en datter ved navn Maren, som blev gift med efterfølgeren i embedet, nok en datter, som var ugift ved faderens død, og 2 store karle, d.v.s., sønner. Hr. Thomas døde tredje Juledag 1590.
4) Hr. Lykke Jensen, som skal være født omtrent 1551. Han var først kapellan hos sin gamle formand og svigerfader hr.Thomas Ibssen, og siden sognepræst for disse menigheder. Salig biskop Jakob Madsen giver ham i sin tegnebog det skudsmål, at han prædikede vel og bevægeligen, altså må han have havt gode prædikegaver; men for øvrigt taler biskoppen ikke opbyggeligt om ham, da det vidner om, at han ikke levede som han lærte.
Allerede i år 1595 stod hans rygte kun slet, for hans forhold til sin svigermoder, og for hendes skyld til sin kone; endskøndt der også kan have været nogen skyld på svigermoderens side; thi , det var uforsigtigt af hende, at hun tillod sine sønner, som tjente ude, at ligge hemmeligt i præstegården om natten uden præstens minde, hvorved en mand af hr. Lykkes tænkemåde let og ikke uden grund måtte falde på de tanker, at de nok derved betjente sig af lejligheden på hans bekostning. Derimod beskyldte hun ham for, at han tilbageholdt den del hun skulle have af kaldet. De blev dog denne gang farligt med hinanden, på de vilkår, at enkens sønner ikke skulle være præsten til byrde, og at han skulle betale hende det aftalte.
Dette var dog kun som et ilde lægt sår, der bryder op på ny; thi 1596 den 10 febr. måtte hr. Lykke Jensen love, at give biskoppen Mag. Jacob Madsen sin skriftlige forpligtelse, at begegne sin hustru og hendes moder bedre end hidtil, og skulle de samtlige i denne henseende komme ud till biskoppen. Men hr. Lykke kom ikke, thi skriver biskoppen: ” Den der skjuler sig, hader lyset.” Da biskoppen straks derefter, den 28 april, måtte ud for at prædike over Lauritz Straale på Torpegaard, fik man ham til at underskrive forpligtelsen i provstens og hr. Morten Nielsen i Skellerups nærvær.
Men heller ikke dette havde bestandighed; thi 1601 den 4 marts måtte han gentage sit løfte i provstens nærværelse, og som han var mod disse, var han også mod sin medtjener hr. Hans Egense. Denne blev efter biskoppens sigende forfulgt af hr. Lykke Jensen uden sag. De blev vel ved provstens og herredspræsternes mellemhandlinger forligte 1597, således at hr. Hans _ skulle have årlig løn 10 daler, tilligemed fri kost, seng og hus, hvorimod hr. Hans lovede, at … ville tjene til Mikkelsdag, når hr. Lykke vilde unde ham husfred. Endelig 1598 den 27 juni blev præsterne kaldet sammen i Nærå, hvor biskoppen var, da her skulde efterses regnskabet imellem hr. Lykke og hr. Hans, som syntes at være kaldet til Nærå. Da befandtes hr. Lykke at være hr. Hans 7 daler skyldig, hvilke en anden hr. Hans lovede uden forhaling at betale til Mkhaelis på hr. Lykke Jensens vegne.
År 1603 den 9 april var han på Fraugdegaard, hvor biskoppen da også var, og bad at han ville tilstede, at Hans, hr. Lykkes tjener, måtte ægte den kvinde, som han var berygtet for. Hr. Lykke havde lensmanden Knud Ruds skriftlige tilladelse dertil; men biskoppen ville ikke samtykke det, og vovede hr. Lykke at gøre det, havde han ingen hjemmel eller bistand hos biskoppen at vente. Om dette har nogen sammenhæng med det følgende vides ikke, nemlig, at Hr. Lykke (således som der står på den ophængte tavle i kirken) år 1606 for løsagtigheds skyld er afsat fra embedet, og boede siden og døde i et, præstegården tilhørende, hus i Røjrup by, Rønninge sogn, Fuglsang kaldet.
5) Hr. Søren Ivarsen Winum. På nysnævnte tavle i Rønninge kirke ses, at denne mand d. 9 april 1606, blev kaldet til disse menigheder. Siden er han 1626 den 3 april, af biskoppen og herredspræsterne beskikket til provst her i Åsum Herred, i provst Lauritz Olufsens sted i Allerup, som just samme dag blev begravet. Provst Winum døde, efter at han havde været præst i 46 år for disse menigheder, år 1652 i juni eller juli måned, som ses af hans efterfølgers historie; og den 20 oktober næstefter blev hr. Claus Pedersen Nyborg i Lyndelse i hans sted udvalgt til provst i herredet. Hans kone hed Elisabeth Johansdatter, som ses på deres ligsten i Rønninge kirke, der mest er udslidt. Uden tvivl overlevede hun ham, thi hvor hendes dødsår på ligstenen skulle stå, står blot 16. Der er ladet plads til de øvrige tal. Når hun døde, er dette forglemt af vedkommende.
I Alb. Bartholins afhandling de Scriptis Danorum findes han ikke, skønt der dog af ham er udformet en ligprædiken af Psal. CXIII v. 5-7. over Caspar Marchdanner til Rønninge Søgaard, trykt i København år 1619.-8.-M. Lind in Biblioth. Brahæana p. 96 og 193, nævner ham, dog er de efterretninger, som der findes om ham, såre magre.
6) Hr. Otto Rasmussen. Denne gode mand var født i Herrested præstegaard i Winding Herred år 1625. Hans fader hr. Rasmus Lauritzen var sognepræst sammesteds; hans moders navn var Johanne Rasmusdatter. Han blev dimitteret fra Odense Skole år 1647, og indskrevet af Højskolens protektor Dr. Thomas Bang den 22 juli. Professor Peder Sporrnan var det års dekanus. Til privat præceptor valgte han mag. Jørgen From. Han blev i året 1652 den 16 juli af biskoppen Dr. Lauritz Jacobsen indviet til sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder.
Af et dokument, som findes blandt præstegårdens papirer, ses, at præstegården i hans embedstid har været plyndret af de svenske, da de i Kong Frederich den lIIs tid havde indtaget Fyn. Ved den lejlighed er adskillige af præstegårdsarkivets vigtigste papirer forkomne. I hans embedstid mistede Rønninge kald 2 parter af boghvedetienden, skøndt præsten stedse tilforn havde haft alle 3 parter, det hr. Otto Rasmussen med et tingsvidne beviste, som endnu findes i præstearkivet.
Ventelig har krigen således forringet hans omstændigheder, at han ikke har haft evne til at vove noget på proces. År 1671 den 2 januar blev han af Dr. Niels Bang beskikket til provst i Åsum Herred. Han døde d. 21 august 1681, efter at have været præst for disse menigheder i næsten 29 år. År 1679 bekostede og skænkede han et smukt indvendig forgyldt kommunionsbæger af sølv til Rolfsted kirke, som ses på foden af det.
Han har gjort sig fortjænt af sine eftermænd i kaldet derved, at han har opfredet og indhegnet præstegårdens to små skove, som til hans tid enten var forhuggede, eller af kreaturer bedærvede. Han var gift med en Maren Pedersdatter Humble, en datter af sognepræsten hr. Peder Christensen Humble i Hesselager. Hun overlevede ham og blev gift igen med eftermanden i kaldet; han havde to børn ved hende, nemlig:
1) Christen Ottes en, som blev borgmester i Fåborg.
2) Anne Sophia Ottesdatter, som blev gift først med præsten hr. Ebeltoft i Aunslev, og derefter med hr. Knud Lerche, sognepræst for Aunslev og Bogense menigheder, boende i Skalkendrup præstegård. I præstegårdens papirer findes et egenhændigt brev af hende dateret Skalkendrup den 18 marts 1717, hvor hun kalder sig salig Knud Lerches. Hun overlevede hr. Lerche og boede siden i Rønninge i et hus, som hendes stedfar mag. Thrane havde ejet og måske bygget, hvor hun, efter antegnelse i kirkebogen, døde år 1737, 82 år gammel.
7) Hr. Mag. Mads Bertelsen Thrane blev provst Otto Rasmussens efterfølger i embedet. Han var født i Korsør år 1660. Hans fader var rådmand Bertel Madsen Thrane sammesteds. Hans moder hed Johanne Pedersdatter. Han havde to søstre, Kirstine og Karen Bertelsdatter, som ses af Rønninge kirkebog; men om han havde flere søskene, er mig ubekendt.
Han deponerede fra Slagelse skole år 1683. Af højskolens rektor mag. Rasmus Bartholin blev han indskreven d. 14 juli. Dekanatet forvaltede den gang Dr. Oluf Borch, og til privat præceptor fik han Dr. Caspar Bartholin, hvilen også siden indtegnede ham blandt deres tal, som kendes værdige til den højeste æresgrad i den verdslige visdom, nemlig magistergraden, under Dr. Oluf Rømers rektorat i år 1700.
Han blev af Kong Christian den V, år 1685 den 29 august, kaldet til sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder, og følgelig må han være bleven ordineret af Stiftets biskop Dr. Thomas Kingo, med mindre, at han som ordineret mand kan være kommen andens teds fra hertil, hvilket efter hans alder dog neppe er troligt. Han blev, som sagt, kaldet til disse meningheder af Kong Christian V. Årsagen dertil var, at Rønninge kirke på den tid tilhørte kongen, af hvem den få år derefter blev solgt til Rønninge Søgaards ejer Knud Urne.
Kun meget lidt findes optegnet om denne mand. Han har været en velstuderet mand. Det er hans magistergrad bevis nok på, og jeg har aldrig hørt det modsatte om ham. Tvertimod bestyrkes jeg endmere i den tanke af det sagn, som næsten indtil denne tid har været om ham i sognet, nemlig: at han kunne mane, hvilket den almindelige mand i forrige tider gerne troede om enhver lærd mand. Se mer i Blochs Fynske Gejstligheds Historie.
Mag. Mads Thrane døde år 1702 den 6 april, i sit 42de år, efter at have i 17 år været præst ved disse menigheder. Han var gift med sin formands enke Maren Pedersdatter Humble. Med hende holdt han ~ den 25 august 1686. De havde ingen børn tilsammen; hun overlevede sin mand og døde omsider i deres ejendomshus i Rønninge 1708, 73 år gammel.
Hans egen moder døde også som enke i Rønninge præstegård, og hun blev begravet 2 dage før denne hendes sØns død, i sit 72 år, ham hun fra Korsør var kommen over at besøge ham i hans sygdom. For sin svagheds skyld tog han 1701 en kapellan; men denne døde 10 uger efter ordinationen. Mag. Thrane førte en trane i sit signet.
8) Hr. Eiler Christensen Kullerup blev mag. Thranes efterfølger ved disse menigheder. Han var født i Kullerup præstegård 1670. Hans fader var hr. Christen Lauritzen, sognepræst for Kullerup og Refsvindinge menigheder i Winding herred. Han døde i Kullerup præstegård d. 24 januari 1705, 66 år gammel.
Hans moder hed ikke, som det anføres i Blochs Fyenske Gejstligheds Historie, Sara, men Kirsten Christensdatter, efter antegnelse i Rønninge kirkebog af ovennævnte, hendes sØn Hr. Kullerup, selv. Hun døde hos ham i Rønninge præstegård 1708, i sin alders 67de år. Deres epitafium findes på en sort marmorsten i Kullerup kirke.
Efter Giessings Jubellærere, var Eiler Kullerup nær beslægtet med sin formands formand, provst Otto Rasmussen, og han havde en broder ved navn Lauritz, som var sognepræst for Flødstrup og Ullerslev menigheder. Hr. Eiler Kullerup blev i sin ungdom sat i Nyborg latinskole, fra hvilken han gik til Akademiet år 1692. Dr. Caspar Bartholin indskrev ham d. 20 juli, som den, der det år forvaltede rektoratet og dekanatet. Han udvalgte professor Hans Bircherod til sin private præceptor.
Efter fuldendt akademisk løb blev han af etatsråd Knud Urne, som daværende ejer af Rønninge Søgaard og Rønninge kirke, år 1702 den 17 april kaldet til sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder. År 1723 d. 13 marts blev han udvalgt til provst i herredet, i den gamle provst Christen Fisehers sted i Nørre Lyndelse, som for alderdoms skyld havde frasagt sig embedet. Provst Ejler Kullerup døde år 1748 den 23 august, 78 år gammel, efter at han havde været præst ved disse menigheder i 46 år. Biskop Christian Ramus holdt ligprædiken over ham. For alders og svagheds skyld tog han en kapellan det sidste år han levede.
Han havde været gift to gange, uden at have fået børn med nogen af konerne. Først var han gift med jomfru Karen Nielsdatter Gjødesen, en datter af hr. Niels Gjødesen, sognepræst for Aggernæs og Hundstrup menigheder, samt provst over Skam herred. Hun døde år 1730 den 31 august. Hendes minde for utrættelig virksomhed og husflid bevares indtil denne dag i sognet.
Anden gang giftede han sig med jomfr. Dorthe Elisabeth Struch, en datter af hr. Johan Struch, sognepræst for Nærå og HØjrup menigheder i bemeldte Skam herred. Hun flyttede til Odense efter hendes mands død, hvor hun døde 1773, 70 år gammel. Mærkeligt er det, at hendes mand selv havde været fadder ved hendes dåb.
Provst Kullerup var i sit embeds førelse både som præst og provst en meget ordentlig og nidkær mand. Han vågede også tilbørligen over sine kirkers rettigheder, såsom: da ejeren af Hellerup ville flytte Rolfsteds bekendte skønne kirkeklokker til Hellerup, satte han sig så kraftig derimod, at der blev intet af. Han har bygget den vestre længde af præstegården, som er 35 fag. Han har ladet tilhugge et meget kønt og stort vandtrug og en vask af sten, som begge er i præstegården.
Men især har provst Kullerup gjort sig fortjent af efterkommerne derved, at han år 1728 har bekostet og skænket til Rønninge kirke den nuværende altertavle, som både er smuk og vel passende til stedet. Ligeledes har han bekostet skriftestolen og knæfaldet foran alteret og ladet opsætte den føromtalte store smukke tavle i kirkens kapel. Denne tavle er grunden til de her anførte efterretninger om de sognepræster, som har været ved disse menigheder fra reformationen indtil 23 August 1748, som også salig biskop Bloch i den Fyenske Gejstligheds Historie især har bygget på, især hvad angår sogne. Hvad som i dette ringe skrift tillægges til biskoppens efterretninger, er tilføjet af mig selv, efter den kunskab jeg har kunnet hente af dokumenter her i præstearbejdet, af kirkebøgerne, af trykte skrifter og af sagn i sognet.
9) Hr Niels Christian Bendz blev sognepræst for disse menigheder efter afdøde provst Kullerup, hvis medtjener han var i provstens sidste leveår. Han var født på Aarslefgaarden i Aarslef sogn i Vinding herred, annekset til Nærå i Åsum herred, hvilken gård hans fædre i mange år, søn efter fader, havde beboet.
Hans fader hed Lauritz Nielsen Bendz, som ingen kongl. betjening havde; dog havde han i kong Frederich lVs tid, medens krigen varede med Sverige, været lieutenant ved det Fynske Landværn. Hans moder hed Petronelle Christiansdatter Mølmarch, en datter af rådmand, tolder og postmester Christian Jensen Mølmarch i Fåborg, og moder, Else Henriksdatter Griff, en datter af sognepræsten hr. Henrich Mortensen Griff i Fåborg.
Faderen Lautitz Nielsen Bendz var født på benævnte Aarslefgård år 1675 den 1 august og døde i år 1744. Moderen, som efter mandens død opholdt sig hos fornævnte søn, døde i Rønninge præstegård år 1761 den 24 august, 81 år og 7 måneder gammel.
Niels Christian Bendz gik først i Fåborg latinske skole, og ved dens nedlæggelse kom han i Odense skole, fra hvilken han St. Hans Dag 1732 gik til Akademiet med testimonium af skolens daværende rektor professor Thomas Aaby.
Han opholdt sig 6 a 7 år i København, og tog imidlertid alle sine examina, og prædikede for dimis under professor Stenbuch over den ham givne tekst Johannes 16, v. 22. Han conditionerede siden i 10 år, indtil han i år 1748 blev af hans formand provst Kullerup forlangt og kaldet at være hans medtjener, hvortil han, efter erholdt kongelig allernådigst konfirmation, blev af biskoppen, hr. Christian Rasmus, den 10 april i bemeldte år ordineret i Odense; men da den gamle provst Kullerup døde den 23 august næstefter, blev han endnu i samme år sognepræst for disse menigheder i følge det kongelige konfirmerede ventebrev, han havde på kaldet af overkrigssekretairinde Kørbitz, født Harstal til Hellerup.
Han forestod embedet som sognepræst indtil sin død, den 11 august 1778, efter at have været præst for disse menigheder i 30 år. Han byggede stuehuset i præstegården, og anlagde lysthaven med hække og gange.
Han indlod sig 1749 den 25 sept. i ægteskab med jomfru Ellen Dorthea Brink, en datter af Kancellieassessor Niels Brink til Tidselholt her i Fyn, og Fr. Wibeche Christiane Hjort, en datter af sognepræsten hr. Hans Hjort i Steens trup. Hans enke døde hos hendes søn i Rønninge præstegård den 8 juni 1786, 59 år gammel. De var i deres ægteskab af Gud velsignede med 10 bøn:
1) Niels Brink Bendz, født 1750, død 1753.
2) Lauritz Martin Bendz født 1751 d. 31 august, er etatsråd, borgmester og auktionsdirektør i Odense. Han var, indtil Landtinget gik ind, i en del år virkelig landsdommer i Fyn og Langeland. Han var gift 2 gange. Først med jomfru Elisabeth Hedevig Aagaard, en datter af forrige sognepræst hr. Jens Aagaard til Saaby og Kidserup menigheder i Sjælland, med hvem han havde 4 børn; dernæst med jomfru Regine Christence Bang, en datter af justitsråd og amtsforvalter Bang i Odense, med hvem han havde 8 børn.
3) Johan Christopher Bendz, som er mig selv. (: Denne bogs forfatter).
4) Niels Brink Bendz, født den 14 nov. 1754, er af karakter overauditeur, men indlod sig i år 1788, den 17 okt. i ægteskab med jomfru Inger Bugge af bemeldte Laurvig, med hvem han har 6 levende børn.
5) Wibeche Christiane Bendz, født den 23 juni 1756, blev 1778 den 7 aug. gift med Thomas Bagger Liitken amtsforvalter over Lundenæs og Bøflinge Amter i Jylland. I deres ægteskab blev de velsignede med 12 børn. Han døde i embedet i Ringkjøbing 1805, den 30 sept. Hun døde sammesteds den 23 aug. 1806.
6) Elias Brink Bendz, født d. 13 nov. 1757. Han er inspekteur og regnskabsfører ved Fødsels og Plejestiftelsen i København og er ugift.
7) Petronelle Helene Bendz, født og død 1759.
8) Petronelle Helene Bendz, født d. 8 jan. 1761, er forstanderinde ved det Wærnske Institut på Frederichsberg og er ugift.
9) Johan Caspar Frederich Bendz, født d. 28 maj 1763. Han døde som anden Styrmand d. 28 maj 1785 på et af det Vestindiske kompagni es skibe, og ligger begravet på Cap de Francois.
10) Mette Sofia Bendz, født d. 6 juli 1767. Hun blev 1787 gift med Johan Fuglsang, herredsfoged i Ulfborg og Hind herreder i Ribe Stift, som døde fra hende 1806, med hvem hun havde 6 børn, af hvilke 3 til denne tid leve.
Hr. Niels Christian Bendz havde en eneste broder, ved navn Morten Bendz, født 1709 d. 5 juni. Han var borgmester, byfoged, postmester m.m. i Kerteminde. Han døde d. 21 nov. 1772. Han var gift med en jomfru Sophia Caroline Møller fra Lundsgaard, ved hvem han havde 5 børn, af hvilke den ældste sØn Lauritz Christian Bendz, født d. 5 maj 1749, blev hans eftermand i embedet og gift 1781 med sognepræstens hr. Schonnings datter i Nyborg, jomfru Ingeborg Nicholine Schonning, med hvem han havde 2 døttre. Han døde 1796. Hun døde 1808. De andre Morten Bendz,s børn blev alle velforsørgede.
Den nærværende sognepræst for Rønninge og Rolfsted menigheder, er jeg, Johan Christopher Bendz, en sØn af næstforrige, født i Rønninge præstegård d. 16 marts 1753. Efter at have nydt privat undervisning hjemme, rejste jeg tilligemed min yngre broder, Niels Brink Bendz, St. Hans Dag 1771 til Universitetet i København, havende med os rektor mag. Hans Svanes testimonium i Nyborg.
Vi forblev begge i København efter erholdt eksamen artium, indtil vi d.25 maj 1772 havde erholdt eksamen philosophicum. De herrer professorers forelæsninger, som vi til sidstnævnte eksamen hørte, var især J. C. KalIs ( hvem jeg havde udvalgt til min private præceptor) Horrebows, Obelitzes, Risbrighs, Kratzensteins og Wadskjærs. Et halvt år efter erholdt eksamen philosophicum drog jeg i den mig anbudte condition på Vejrup som infomator ved dalevende major Hans Brochenhuus v. Løwenhjelms børn, i hvilken jeg især informerede hans sønner:
1) Erich, 2) Christian Biilow og 3) Hans Frederich Johan.
De 2 første døde 1776 og 1778 på Landkadetakademiet i København, den 3die er den nærværende ejer af Vejrup, kammerherre og major v. Løwenhjelm.
Efter at have forladt Vejrup Michelsdag 1775, rejste jeg igen til København, for at erholde den teologiske embedseksamen, hvor jeg forblev i 3 ½ år. De herrer professorers collegier, som jeg til denne eksamen frekventerede, var især den gamle Dr. P. Holms, Dr. N. E. Balles og Dr. J ansons. Den 8 sept. 1778 underkastede jeg mig benævnte eksamen, og kort derefter prædikede jeg for dimis i Frue Kirke under Dr. Janson over den givne tekst Tim 1, 12.
Efter erholdt attestats havde jeg gerne forblevet længere ved Akademiet, men indtrufne omstændigheder forbød det. Min gamle fader var død.
Patronessen til Rønninge sø~rd, enkefrue justitsrådinde Rasch havde da den godhed, at kalde mig til sognepræst for iSSe menigheder i min salig faders sted. Hendes kaldsbrev er dateret d. 15 sept. 1778, hvilket af hans Majestæt Kongen allernådigst blev konfirmeret d. 7 okt. næstefter. Kort tid derefter forlod jeg København og rejste hjem til min bestemmelse.
Efter min hjemkomst prædikede jeg d. 13 nov samme år i St. Knuds Kirke i Odense for biskop Jacob Ramus, over den mig forelagte tekst, Psalm. 34 v. 20.
Den 4 dec. blev jeg tilligemed hr. Caspar Sibbern, sognepræst i Lunde i Lunde herred, ordineret i St. Knuds Kirke af bemeldte biskop, og d. 16 næstefter, som var 3 Søndag i Advent, indsat i Rønninge og Rolfsted kirker, som sognepræst for disse menigheder, af herredsprovsten hr. Mathias Eilschou i Fraugde.
År 1780 d. 15 dec. indlod jeg mig i ægteskab med jomfru Catharina Maria Bang, som er født på Lethraborg i Sjælland d. 21 juli 1763, hvor hendes forældre da boede, og over hvilket grevskab hendes fader da var inspektør, men derefter amtsforvalter i Ringsted, og tilsidst justitsråd og amtsforvalter i Odense, hvor han døde d. 5 marts 1796 i sit 59 år. Hendes moder hed Regine Maria Hagendahl, og var født i Frederichshald i Norge, hvor hendes forældre, byskriver Lauritz Hagendahl og Edele født Archtander, boede og døde. Min kones moder døde på Lethraborg 1764 i barselseng efter sin første og eneste sØn Niels Christian Bang, som er skibskaptain i Nordamerika og borger i Boston, hvor han har giftet sig med en enke, ved hvilken han har adskillige børn. Min kone med mig har Gud i vores ægteskab velsignet med følgende børn.
1) Jacob Johan Bendz, født d.4 sept. 1781, er foged i Orte- og Guldals fogderier i Norge og ridder af den svenske Vasaorden. Han indgik d. 11 aug. 1810 ægteskab med frøken Cathrine de Lilienskjold fra Jamtland, med hvem hvem han har 3 børn.
2) Niels Christian Bendz, født d. 10 aug. 1782, deponerede 1801 i okt. fra Odense skole, med testimonium af rektor og professor Heiberg. Han lå i København til attestas, medens byen blev bombarderet af de engelske, og var i kongens livkorps. Efter at være blevet færdig fra Akademiet, blev han 1810 personel kapellan hos sognepræsten og provsten Niels Rudolph Suhr i Rudkøbing på Langeland, hvor han var indtil provstens død d. 15 juli 1811. Derefter blev han hjælpepræst hos den svagelige sognepræst hr. Leth i Svanninge, hvor han forblev indtil hans død 1812. År 1813 d. 3 sept. blev han efter S.T. fru geheimekonferentsrådinde de Sehested Juels forslag kaldet af hans Majestæt Kongen til sognepræst for Søllinge og Hellerup menigheder, og som sådan indsat d. 18 Søndag e. Trinitatis af hr. amtsprovst Wedel i Skårup. Til største skade for ham var Søllinge præstegård ganske afbrændt d. 22 marts sidstnævnte år. Udhusene blev genopført 1814 af den forrige præst hr. Andresen, som blev forflyttet til sognekaldet i Bogense; men stuehuset er ved stiftsøvrighedens foranstaltning i år 1819 først igen blevet bygget, af grundmur, dog på hans bekostning ved afdrag og renter af kapitalen i visse år. Den 9 okt. 1813 indlod han sig i ægteskab med jomfru Frederiche Christiane Suhr, en datter af provst Suhr, og hustru Lovise født Freiborg. I deres ægteskab er de velsignede med 3 børn, af hvilke de 2 leve.
3) Volrath August Bendz, født d. 11 okt. 1783, døde som student i København d. 17 april 1802.
4) Christian Carl Bendz, født d. 7 nov. 1784, blev 1807 frikorporal, og efter erholdt eksamen 1808, lieutenant ved de annekterede bataljoner; senere blev han premierlieutenant. Ved krigens ende tog han sin afsked med kongl. allernådigst løfte om befordring til et verdsligt embede.
5) Regine Marie Bendz, født d. 30 jan. 1786, blev d. 16 okt. 1811 gift med hr. Niels Olivarius, sognepræst for Schjellerup og Ellinge menigheder. I deres ægteskab er de af Gud velsignede med 2 sønner.
6) Johan Caspar Frederich Bendz, født d. 25 juli 1787, var sømand med styrmandseksamen. Han druknede d. 2 juli 1807 på Københavns red, da han efter hjemkomsten fra en vestindienrejse skulle tage topsejlet ned.
7) Martin Bendz, født d. 23 april 1789, er borger i København og af profession urtekræmmer. Han indlod sig d. 23 nov. 1811 i ægteskab med jomfru Hedevig Reborg Wisch, en datter af forrige postmester og hospitalsforstander Marchus August Wisch og hustru Ellen Christine Christensen i Frederichsborg. De have 5 børn.
8) Frederich Bendz, født og død 1791.
9) Frederich Ludvig Bendz, født d. 9 marts 1792, studerede kirurgi. Han døde d. 30 maj 1813.
10) Adolf Bendz, født d. 27 okt 1793, er revisor ved Rørås kKbberværk i Norge.
11) Vilhelmine Caroline Bendz, født d. 6 juni 1795. Hun blev gift med skibsmægler Christian Andreas Jacobsen i København d. 27 aug. 1813. Deres ægteskab har givet dem 3 sønner.
12) Christen Lemvigh Bendz, født d. 30 juni 1800, død d. 3 sept. 1819. Han var, førend han blev svagelig, lærling på Salomons Apothek i København.
Jeg har bygget 42 fag hus på præstegården, af hvilke de 26 fag er portlængden. Præstegårdens jorder bekostede jeg i år 1785 udskiftede af fællesskabet. År 1794 bekostede jeg ligeledes boelstedet i Røjrup, og år 1789 anneksgårdens.
KAPELLANERNE VED MENIGHEDERNE.
1) Hr. Jacob Hindsen var kapellan år 1579, i sognepæsten hr. Thomas Ibssens tid, og var det endnu 1580. At han var her 1579 vides deraf, at han i dette år klagede for stiftens biskop mag. Niels J espersen over en karl i menigheden ved navn Knud Hansen, der engang havde taget sig nogle ord til af hr. Hindsens prædiken, og derfor efter prædiken med en økse ville have myrdet Præsten for alteret, hvis ikke nogle af sognefolkene var kommet imellem og havde reddet ham. Han og sognepræsten kunne ikke godt enes. Det skulle være kommet af kapellanens utilbørlige og uskikkelige forhold. Dette anklagede sognepræsten år 1580 ham for i Landemodet. I optegnelserne over Stiftskistens Breve efter salig biskop Kingo, fandtes blandt andet dette:
“En gI. Provstedorn imellem Sognepræsten i Rønninge og hans Capellan, at bemeldte Capellan for sit uskikkelige og utilbørlige Forhold skal sættes af sit Embede 1580.”
Men om dette virkelig skete, vides ikke.
2) Hr. Lykke Jensen var kapellan hos hr.Thomas Ibssen efter hr. Jacob Hindsen, og blev, som foran er meldt, ved hr. Thomas Ibssens død sognepræst for disse menigheder.
3) Hr. Hans Egense var kapellan hos hr. Lykke Jensen, men om han døde i denne post eller blev forflyttet vides ikke.
4) Hr. Lauritz. Hans tilnavn vides ikke og heller ikke mer om ham.
5) Hr. Andreas Poulsen var kapellan hos mag. Mads Bertelsen Thrane. Han blev af biskop Dr. Thomas Kingo indviet dertil år 1701. Dog døde han 10 uger efter ordinationen, 46 år gammel.
Han var født i Bødstrup på Langeland og var søn af daværende sognepræst hr. Poul Andersen.
6) Hr. Niels Christian Bendz var kapellan hos provst Eiler Christensen Kullerup, og blev sognepræst efter ham. Han findes altså blandt de føranførte sognepræster ved disse menigheder.
Efterretningen om disse kapellaner er taget af Dr. biskop Blochs Fyenske Geistligheds Historie, udgivet af provst Næraae.
DEGNENE VED RØNNINGE MENIGHED.
Hvad angår sognedegnene, eller som de nu kaldes, kirkesangerne og skolelærerne ved Rønninge menighed, da har jeg ikke fundet nogen degn i Rønninge førend:
1) Jørgen Knudsen, hvis ligsten, tilligemed de efterfølgende degnes, findes på kirkegulvet ved den nederste dør i Rønninge kirke. På den står, at han blev degn her ved menigheden 1630, og at han døde 1660, 65 år gammel.
2) Christoffer Olsen blev degn efter Jørgen Knudsen år 1660 og døde d. 11 dec. 1684. Hans kone hed Kirsten Larsdatter og døde år 1694.
3) Hans Laursen blev degn år 1684. Han døde 1704 og blev begravet i kirken d. 14 jan., 58 år gammel. Han var gift med en Køniche Christensdatter Møller og havde med hende adskillige børn, som for det meste er døde spæde. Hvad der er blevet af de andre vides ikke.
4) Peder Sørensen Humble fik Rønninge Degnekald år 1704, og han fik tillige foregangeren Laursens enke til kone. Han holdt bryllup med Køniche d. 30 juli 1704. De fik ingen børn sammen. Efter 30 års ægteskab med Peder Sørensen Humble, døde hun år 1734, 80 år gammel. Efter hendes død indlod han sig i ægteskab med jomfru Anne Frantzdatter Thak, med hvem han havde en søn, som hed Frantz Thak. Humble døde i embedet år 1748, og enken døde år 1761 i Rønninge, 64 år gammel.
5) Peder Hansen Buncheflod fik degneembedet derefter, og han blev tillige skoleholder for sognet. Disse to embeder var allerede i formandens sidste leveår blevet forenede. Om denne gode mands slægt ved jeg ikke andet, end at han var en bror til 5te Lecties Hører ved Odense latinske skole, Hans Buncheflod, og han var altså en farbror til den år 1804 afdøde Hans Christian Buncheflod, som var sognepræst ved St. Hans kirke i Odense. Peder Buncheflod var først degn i Kjerte i Baag Herred, men blev ved Peder Sørensen Humbles død i Rønninge år 1748 forflyttet hertil sognet. Han var en ypperlig sanger og en duelig og utrættelig skolelærer.
Han sad nogle år hen i ugift stand, men år 1756 d. 16 juli indlod han sig i ægteskab med pigen Anne Sophie Dinesdatter, gårdmand Dines Rasmussens datter i Rønninge, som blev ham moder til en datter ved navn Maren Hetting, født 1759, og som er ugift. Buncheflods kone døde 1767,34 år gammel, og han selv døde 1769,56 år gammel. Han havde været student og deponeret fra Odense skole. Han prædikede undertiden.
6) Lauritz Rasmussen Aagaard blev degn og skoleholder i Rønninge efter Buncheflod. Han var født på den af Rolfstedgårdene, som ligger mod vest i Rolfsted by, år 1741. Hans forældre var fæstegårdsfolk på bemeldte gård. Hans fader hed Rasmus Rasmussen, og han døde 1779, 76 år gammel. Hans moder hed Sidsel Jeppesdatter, og hun døde 1770,68 ½ år gammel.
Fornævnte Lauritz Aagaard deponerede fra Odense Skole 1762 med et godt testimonium af skolens værdige rektor mag. og professor Anchersen. År 1763 tog han eksamen philosophicum, hvorefter han conditionerede på et par steder her i Fyn, indtil degnen Buncheflod år 1769 døde i Rønninge. Af justitsråd Rasch til Rønninge Søgård blev han da straks kaldet. Han havde stedse honette folks børn i huset under information, og af disse underviste han dem, som skulle studere, sålænge, indtil de kunne komme i Odense skoles 4de Lectie. Han bekostede degnekaldets jorder udskiftede af fælledskabet og indhegnede en del af dem med stengjerder. Han plantede også adskillige levende gjerder til mellemhegn. Han var en duelig og flittig skolelærer og tillige en god kirkesanger. Han giftede sig i år 1770 med degnen Froms datter i Ringe, Anna Barbara From, med hvem han havde en søn, født d. 19 juni 1777, som er hr. Rasmus Aagaard, sognepræst for Kullerup og Refsvindinge menigheder, og 3 døttre, af hvilke den ældste døde i barndommen, den anden Lovise Cathrine, født d. 25 juni 1773, er gift med Jacob Maar på Marienroe, og den tredie Nicoline Sophia Cicilia, født d. 18 sept. 1780, er gift med kapitain Paul Henrich Høier i København. De havde begge bryllup på een dag, som var d. 14 april 1800. Degnen Lauritz Aagaard døde d. 8 juli 1804, 63 år gammel. Hans enke lever endnu i en alder af 79 år. Det navn Aagard havde han taget af Rolfsted å, som løber tæt forbi hans fødegård i Rolfsted by.
7) Rasmus Rasmussen er nuværende kirkesanger og skolelærer i Rønninge. Han fik embedet efter foranførte Lauritz Aagaard, dertil kaldet af major Lemvigh til Rønninge Søgård. Han er født den 29 nov. 1782 på Spedsberggaarden i Ubberud sogn. Hans fader hed Rasmus Marcussen og hans moder Anne Henningsdatter, ejere og beboere af nysnævnte gård. Efter at have fået privat information af hans formand i embedet, Aagaard, rejste han til København og lod sig der endmere undervise af den bekendte lærde student C. Lindrup, som gav ham testimonium til Akademiet, hvorefter han tog eksamen artium i oktober måned 1799. Året derefter tog han philologikum. Han rejste derpå hjem til sine forældre i Fyn, hvor han var indtil han efter forlangende år 1803 drog til sin formand i embedet, som medhjælper, indtil denne døde. År 1815 d. 11 juni indlod han sig i ægteskab med jomfru Maria Christiane Klingenberg fra Svendborg. De have 2 børn som frugt af deres ægteskab.